Kampen om ilden

Vi taler om én af verdens mest ambitiøse og storladne produktioner. Den kan nu ses gratis og fuldt ud lovligt i widescreen-format på YouTube. Og den eneste film hvor jeg tør vove at påstå, at jeg kan hele dialogen udenad

Du bør naturligvis se hele filmen på YouTube og i stort format

KAMPEN OM ILDEN er en fransk-canadisk produktion fra 1981. Oprindelig skulle det have været en fransk-amerikansk co-produktion med 20th Century Fox (som de fleste af Jean-Jacques Annauds internationale film: I Rosens Navn, Bjørnen, Enemy At The Gates osv) men igen-igen var der i 1980 strejke i den amerikanske filmindustri, denne gang hos skuespillerne, så Annaud måtte ty til Canada for at få realiseret projektet.  Det hjalp sikkert også at de kan tale fransk i Canada.

Filmen kostede $12 mio at lave, og tjente $55 mio hjem, alene på det amerikanske marked. Så den blev imod alle odds og forudsigelser faktisk en gigantisk succes i samtiden. I Nutidspriser ville det svare til omtrent $40 mio i produktion og $185 mio i indtjening. Der er næsten ikke nogen film i dag, der kan prale af et sådan provenu. Selv de mest hypede film er så dyre at producere, at det kun lige løber rundt, og så tjener man ind på merchandise, streaming, BlueRay og genudsendelser på FlowTV. En $200 mio film er en mega succes, hvis den i sig selv tjener $10 mio hjem. Så kan du også være sikker på at den har kørt i danske biografer med billboard-reklamer og hele pivtøjet, og at Maria Månson på diverse platforme har siddet og grædt snot over den mindst 10 gange.  Afstemt af honoraret, naturligvis.

For at sætte det i relief:  Kampen om ilden havde premiere 12.02.1982, og 1982 var også året hvor film som Blade Runner, E.T., The Thing, Rambo (First Blood) og ikke mindst Gandhi havde premiere. Allesammen kultklassikere. Og dengang gik man rent faktisk i biografen. Husker endnu hvordan man kunne møde folk der havde set E.T. 10 gange, og da jeg endelig selv var inde og se den, sad der 5 damer i baggrunden der græd fra start til slut. Så det var filmisk set et forrygende år - og kamp til stregen for en mærkværdig hulemandsfilm uden dialog og dybere plot eller pointe. Men "Kampen om ilden" nåede vist aldrig ud i de danske biografer.

En mesterinstruktørs fingeraftryk

Jean-Jacques Annaud var egentlig ret ung og helt ubeskrevet. Som så mange andre havde han primært lavet reklamefilm og musikvideoer, og så fik han chancen for at instruere La victoire en honochantant, "Black and White in Color" (har vist aldrig fået en dansk titel), men den vandt i 1977 en Oscar for bedste udenlandske film, og så stod alle døre pludselig åbne. 

Så sad han der og fik tilsendt manuskripter til store film med potentielt enorme budgetter, som han selv har berettet med stor undren i talrige interviews. Men en ven fik ham til at kigge på en roman fra 1911, La Guerre du feu, skrevet af pseudonymet J.-H. Rosny. I virkeligheden to belgiske brødre, som faktisk er ret interessante og man kunne skrive en hel artikel om kun dem i sig selv. De regnes af mange for at være blandt den moderne science fiction-genres "opfindere", på linie med t.ex Jules Verne.

Jeg synes det er helt fantastisk at tænke på, at ud af alle de mange tilbud og sikkert mange utroligt nemme lavthængende frugter som Annuad fik i sin turban, efter sådan en Oscar, så valgte han det absolut mest svære og komplet umulige: At filmatisere en svært tilgængelig roman om nogle fiktive huleboere der levede for 80.000 år siden ...Også fordi "genren" på det tidspunkt var nærmest latterliggjort af film som One Million Years BC (på dansk "Kæmpeøglernes kamp"), med superlækre Raquel Welch, som kombinerede dårlige effekter, dårligt manuskript og dårligt skuespil med en slags blød porno. Så det var op ad bakke for Annuad, alene på det teoretiske idéplan.

Som med så mange andre af Annauds senere film var forarbejdet nærmest større end filmen i sig selv. Det tog tre år at finde finansiering til filmen, og det tog 1½ år at planlægge. Alting skulle være perfekt og på plads. Før den første optagelse overhovedet var i hus, havde man brugt halvandet år på at udvikle et særligt hulemandssprog - hyrede lingvisten Anthony Burgess, og brugte den celebre zoolog Desmond Morris til at udvikle de forskellige menneske-racers adfærd. Der optræder også t.ex mammutter, cirkuselefanter der skulle sminkes og trænes, og sabeltigre - showløver som slet og ret fik limet tænder på under bedøvelse.  Det sidste kan tilskrives legenden Mickey Moore.  At der så ikke lige har eksisteret sabeltigre i Europa er en detalje ...

Og det samme med skuespillerne. De var nøje udvalgt, men allesammen uhyre dedikerede. Jeg har nogle gange tænkt på, når jeg genser filmen for 17 gang, hvad de egentlig har tænkt på, når de fuldkommen troværdigt og alvorligt siger "otra" og ruller sig gennem asken fra et udbrændt bål ...For ikke at tale om en særlig voldtægtsscene, der måtte tages om vistnok 9 gange.

Kendetegnende er det, at alle de medvirkende stort set havde deres debut på det hvide lærred i denne film og alle er endt som kendte, respekterede skuespillere. Mest berømt er nok Ron Perlman, kendt fra Hellboy, Alien Resurrection, Dont Look Up og ikke mindst Sons of Anarchy.  Everett McGill, især kendt fra Twin Peaks (både den originale og opkoget), og ikke mindst Rae Dawn Chong - der har æren af at rende nøgen rundt i halvdelen af filmen - kendt fra film som Farven Lilla og Wild Card. Den slags skuespillere man hyrer, hvis man skal være sikker på et godt resultat. Og de startede alle i Kampen om Ilden.

Hvad handler "Kampen om ilden" så om?

Kort fortalt, så har vi en menneskelignende stamme, som efter et overfald fra nogle neanderthal-lignende væsener mister deres ild. Ild er noget de plejer og dyrker, har med sig i en slags potte, men de kan ikke selv finde ud af at lave ild. Og da ilden slukkes står de overfor at dø. Men de bedste af stammens mænd sendes mod syd, for at skaffe ilden tilbage.

Vi følger så de tre mænd på deres rejse gennem det forhistoriske landskab. De møder mammutter, sabeltigre og flere forskellige slags andre menneskeracer. Nogle af dem er kannibaler, akkurat som neanderthalerne, og de får befriet en pige - ikke fordi de har medfølelse, men fordi de vil have kannibalernes ild. Det mislykkes, og pigen drager med dem. Hun kommer fra en en mere avanceret stamme, har sprog, humor og foretrækker tilmed missionærstillingen 🙃 

Så det er en slags "coming-of-age"-film for menneskeheden, vi ser portrætteret. At grine, at elske, at le, bruge værktøjer, have følelser, venskab, sammenhold, det er altsammen noget de lærer på deres lange rejse. Og det hele gjort så "realistisk" at man nærmest tror på det, og med så meget humor og charme, at det ikke er en film man lige lægger fra sig, efter man har set den. Og det skyldes ikke blot fortællingen i sig selv, men også det ekstremt overbevisende skuespil og den skønne cinematografi. For at gøre det så perfekt som muligt blev filmen optaget på Island, i Canada og i Kenya. Der er en anekdote om, at de trænede cirkuselefanter først ikke fik lov til at gå i land på Island, som følge af karantæneregler. Og det var heldigt, for præcis der hvor de skulle have optaget kom der et vulkanudbrud. 

Musikken er sublim. Det er ærgerligt den aldrig er udgivet som plade / CD. Det ville ellers være sådan noget man kan falde i søvn til. Men det tænkte man ikke over dengang.

Det er i øvrigt sjovt at tænke på hvor meget anderledes tiderne var i 1982. Nu nævnte jeg før at The Thing og Blade Runner også havde premiere dette år, men ikke blot dette - de havde premiere samme dag! Og det kom lige efter at E.T. havde haft premiere, så den tog hele opmærksomheden. Både The Thing og Blade Runner fik katastrofale anmeldelser, og ingen gad at se filmene i biografen. Vi skal op i slut-90'erne før folk "genopdagede" t.ex Blade Runner, og så blev den pludselig kult blandt de på det tidspunkt 40-årige kulturskribenter, som havde set deres ungdom passere.

I dag er filmsselskaberne ekstremt taktiske. De kan vente op til 4 år med at release en film hvis ikke der er et "hul" i markedet. Eller omvendt, pludselig sende en film på gaden som de aldrig havde forestillet sig skulle gå i biograferne, som t.ex vinterens store action-hit "The Beekeeper". Den skulle være gået straight til streaming, men så opdagede de, at der i januar slet ikke var action-film der havde premiere, og så ombestemte de sig, og det blev et øjeblikkeligt hit.

Det er sådanne ting man også skal læse ind i "Kampen om ilden". Det er ikke blot et filmisk mesterværk, ikke blot ekstremt godt skuespil osv - den klarede sig dengang i lige konkurrence med nogle af de største filmklassikere.

Her i øvrigt en fed baggrundsartikel -> https://www.cbc.ca/arts/the-wild-story-behind-quest-for-fire-the-oddly-canadian-film-that-narrowly-avoided-disaster-1.4657641​

Anthony Burgess som jeg nævnte ovenover, hans arvinger (eller hans "stiftelse") har endda dedikeret en hel hjemmeside til hans arbejde med filmen -> https://www.anthonyburgess.org/quest-for-fire/about-quest-for-fire/ Han døde i 1993, men var virkelig stor, med arbejde på bla. A Clockwork Orange og Jesus-serien, som i dag virker til at være komplet glemt. 

Jean-Jacques Annaud fik i sidste ende ret

I samtiden var der mange "eksperter" som klagede over filmen og dens ville man nok sige i dag "misinformation". Dengang troede videnskaben jo stadig på "Out of Africa"-teorien, og antropologer havde det f.eks svært med fremstillingen af, at diverse menneskeracer skulle leve side om side eller så tæt på hinanden.

Men i dag er Out of Afrcia-teorien som bekendt endegyldigt manet til jorden, og vi ved at der levede masser af menneskeracer side om side. Og ja, nogle af dem var kannibaler. Og ja, du - kære læser - har formentlig en smule DNA fra dem allesammen rullende i dine årer. Mennesket kommer jo ikke ét bestemt sted fra, men mange steder fra. Det er den multiregionale teori. Akkurat som elefanter, løver, katte og hunde ikke stammer ét sted fra, men er summen af mange bidrag.

Kampen om Ilden: 10/10 herfra.