Tronskifte: Syv gode grunde til at bevare Kongehuset; og een rigtig dårlig

“Et kongehus er som en akse, magten drejer omkring”​. Sådan sagde Polens tidligere præsident Lech Walesa, dengang han i 1993 var i Danmark for at modtage Elefantordenen

Det skete i et interview, tror det var i Politiken, hvor Walesa blev spurgt om han kunne tænke sig at monarkiet blev genindført i Polen. Naturligvis, svarede han, og forklarede videre: Et Kongehus er en magtstabiliserende foranstaltning - de mest stabile lande i verden er blandt dem, som på een eller anden måde vedligeholder et kongehus.  Der er praktisk talt nul risiko for oprør, revolutioner eller store ideologiske omvæltninger i lande med kongehuse, eller f.eks kejserdømmer som Japan.

Jeg er ikke sikker på, at et sådan interview ville være blevet bragt i dag, her 30 år senere. Der er sket meget siden, i dag er Polen medlem af EU, og det værdisæt Walesa giver udtryk for er "gammeldags" polsk, dvs folkeligt og ikke elitært på den moderne facon.

Jeg husker Lech Walesa fra min barndom som "elektrikeren fra Gdansk". En beskeden folkehelt fra usle kår, relativ ung og ukendt, som ud af det blå gennem fagforeningsstrejker og passiv civil ulydighed rystede Østblokken;- og formentlig var blandt hovedårsagerne til murens fald. Det polske folk tog så at sige magten tilbage, så hvem ville have gættet på, at den gamle socialist og fagforeningsleder senere drømte om at genetablere det polske monarki?

Walesa lever endnu, han er over 80 år gammel, men begejstringen for det konstitutionelle monarki er ikke aftaget med årene. I forbindelse med Dronningens 50-års-jubilæum skrev han et hyldestbrev, som i øvrigt viser at han er på fornavn med Majestæten. I samme jubilæums-anledning bidrog han også til bogen "Kongehuset – på arbejde for Danmark", hvor han altså i 2022 blandt andet kan citeres for :

Hvis jeg var yngre end i dag, ville jeg kraftigt overveje at blive en del af det danske kongerige. Jeg ville elske at have en kvindelig chef som dronningen, der er interesseret i omverdenen og respekteret alle vegne. I Danmark spiller demokrati og monarki tæt sammen og giver en stabilitet, som man beundrer i et naboland som Polen, og som vi selv savner

Det er faktisk stærke progressive sager, sagt af en polsk dissident, opdraget ind i kommunisme, og som er produkt af "den gamle" patriarkalske skole. Han kunne se et lys i Dronningen, ligesom hun kunne se et lys i ham.

Hvorfor denne indledning om Lech Walesa?

Fordi han dengang havde gennemskuet, hvad der ligger bag mange forskellige landes fortløbende kontinuitet og dermed succes. Et land som Danmark har praktisk talt intet specielt at byde på, og i en "normal" verden burde det være Afrika der sendte nødhjælp til Nordeuropa.

Personligt er jeg ikke monarkist, tværtimod. Jeg forstår til fulde "republikaneres" synspunkter. Men mon de omvendt forstår alle fordelene ved at Kongehus? Det er nok her filmen knækker for de fleste: Ideologier og utopier vejer tungere end den praktiske virkelighed. For uagtet teorien er det danske Kongehus en ubetinget succes på så utrolig mange fronter, at det kræver lidt mere end et "godt argument" for ligefrem at søge at afskaffe det. "If it aint broken, dont fix it".

Syv gode grunde til at bakke op om Kongehuset

1. Kontinuitet

Politikere kommer og går, men Kongehuset består. Et demokrati har behov for en "sjæl" - så længe et demokrati ikke er bakket op af noget andet, vil der kunne blive slået tvivl om styreformen. Nogle har Gud, andre en Folkehelt - i Danmark har vi haft den samme styreform, stort set, siden 1660. Beslutningskraften er siden blevet overdraget til et Folketing, parallelt med samfundsudviklingen, altså en lang historie uden dramatiske opgør. For at sige det ligeud: Der er ingen som sysler med oprør eller revolution i Danmark, hvis folk er vrede langer de ud efter politikerne. Demokratiets sidste skanse, bagstopperen, er Kongehuset, som står som garant. Det gør dansk politik smidigt og effektivt. 

2. Upartiskhed

Det danske Kongehus er apolitisk, og det bedste eksempel er vel Dronningens nytårstale. Her svæver vi over vandene - vi glemmer for at øjeblik hvem der sidder i Folketinget, og mindes blot om overordnede værdier og generelle formaninger. Stort set alle i landet kan skrive under på Dronningens ord. Det befordrer en sammenhængskraft, som ingen folkevalgt eller udpeget præsident kan eftergøre. Høj som lav, marxist eller nazist, man kan se Dronningens nytårstale, og have en mening om den, uden at komme ind på ideologiske forskelle.

3. Folkelighed

Republikanere kritiserer Kongehuset for at være "udemokratisk". Og det er jo sandt nok. Men det er EU-kommissionen også, jeg har i hvert fald aldrig kunne stemme på en kommissær, kommissionens formand eller den politik som EU fører, i det hele taget. Hvis der blev udskrevet en folkeafstemning, et slags præsidentvalg om hvem folk bedst kan lide - Mette Frederiksen eller den kommende Frederik X - så ville Frederik få måske 70% af stemmerne, endda lavt sat. Man behøver ikke være demokratisk valgt for at have folkelig forankring. I øvrigt var samtlige af Frederik X's forfædre frem til 1660 valgkonger, dvs. de blev faktisk valgt til embedet, blandt landets ypperste mænd. Arvefølgemonarkiet og enevælden var en praktisk foranstaltning, ikke den oprindelige baggrund for kongemagten.

4. Branding

Det siges der rigtig meget om, men når sandheden skal frem er der ingen som har et orakelsvar. En erfaren branding og strategirådgiver vurderede forleden overfor TV2, at Kongehuset er 15-20 milliarder kroner værd om året for Danmark. Det lyder virkelig højt, og man bør være lidt skeptisk, men det er stensikkert ikke nul kroner. Man skal huske, at særligt i Asien er Kongehuset virkelig noget der sælger. Kan f.eks erindre det officielle besøg i Thailand i 2001, hvor man i måneder forinden reklamerede med det danske kongepar overalt på kæmpe billboards langs motorveje, jernbaner osv. Det var stort for Thailand at få besøg af en "rigtig" dronning. Alle i Thailand ved hvem Margrethe er, og det samme gælder Sydkorea, som Kongehuset egenhændigt fik åbnet dørene for. Det er blot to eksempler, vi var ganske enkelt gået glip af en masse handel på de asiatiske markeder, hvis ikke vi havde haft et kongehus og en dronning, der satte Danmark på verdenskortet. Vi lever i en verden, hvor måske 50% af jordens befolkning tror at Danmark er hovedstaden i Sverige, eller sådan noget. At blive kendt for et Kongehus sætter landet på verdenskortet, og så tager statslederne på genbesøg i Danmark, og fravælger større men mere ukendte lande. Som anekdote, jeg havde engang en iransk skak-ven der var flygtet efter revolutionen i 1978. Han fortalte mig, at han faktisk kun kendte til tre ting før han kom til landet: Dronning Margrethe, H.C. Andersen og Bent Larsen, i nævnte rækkefølge♟️

5. De bedst egnede til jobbet

Myten om det elitære kongehus der favoriserer nyrige, adelen osv er temmelig svær at slå ihjel. Republikanske "magtforskere" er dygtige til at italesætte Kongehuset som udemokratisk og lukket inde i sig selv. Men ufatteligt mange kunstnere, organisationer og ildsjæle kan fortælle en anden historie.  Kongehuset har meget lidt magt, og den er rent formel, og det følger tunge, tunge traditioner og forpligtelser. Det er noget man skal uddanne sig til, og det tager mange år. En opgave ingen folkevalgt præsident på nogen som helst måde ville kunne eftergøre. Når Kronprinsen i morgen (søndag 14.01.2023, red) bliver til Kong Frederik X, så er det en opgave han har forberedt sig på hele livet, samfulde 55 år. Og det er hele humlen: Man kan sætte et dampstrygejern til at være t.ex beskæftigelsesminister, det gør ingen skade, alting kører videre, embedsapparatet er gearet til uduelige ministre, og man skal være meget stærk for at kunne gøre en positiv forskel. Men ingen kan erstatte et formelt "statsoverhoved", en kransekagefigur, som ikke har lavet andet gennem hele livet end at forberede sig på opgaven.

6. Eventyret

Akkurat som med de asiatiske markeder sælger Kongehuset et slags eventyr. Det er helt vildt at se, hvordan australiere, englændere, new zealændere, amerikanere flipper ud på twitter og reddit, blot hvis Kronprinsesse Mary tropper op i udslidte sandaler. Det er igen dette med "de bedst egnede", det er fortællingen om de ufejlbarlige kongelige fra H.C Andersens eventyr, og forestillingen om den altruistiske Dronning, der bor i eventyrlandet nogle få bjerge væk. Og folk elsker det, det kan man se på sociale medier hver evig eneste dag. Som dansker undrer jeg mig nogle gange, tænk at sidde i et fjernt land og interessere sig for Kongehuset, men den går rent ind hos milliarder af mennesker. Til sammenligning, hvorfor er folk så begejstrede for Mads Mikkelsen? Jeg synes han mumler lidt rigeligt, dårligt engelsk, og karismatisk kan man ikke ligefrem kalde ham. Men dygtig, det er han, se f.eks film som Arctic eller Valhalla Rising. Han er en verdensstjerne. Engang så jeg et opslag der annoncerede en ny film med Mads Mikkelsen, og der var på under et døgn mere end 1.000 kommentarer. Alle ville se filmen, udelukkende fordi Mikkelsen var med. "Hvorfor?", spurgte en dansker i tråden, vi kan jo bare høre at han er dansker og mumler. Svaret var, fra iranere, argentinere, kinesere, israelere, at de synes Mads Mikkelsen er en fremragende skuespiller, fordi han er "mystisk". De kan jo ikke høre at han er dansker, så de tolker ham ind i deres egen begrebsverden, og derfor kan han bruges til stort set alle slags roller. Det samme gælder Kongehuset. Det er ikke hvad de er, reelt, men hvordan folk i fjerne egne opfatter dem, som er det centrale her. Og de sælger et "eventyr", på samme måde som at Mads Mikkelsen for alverdens filmelskere har et udefinerbart "mystik"-gen.

7. Levende kultur​

Tit og ofte kritiseres Kongehuset for at være en "udemokratisk" og "forældet" instituition. Til dette er der at sige, at der ikke findes een eneste demokratisk institution i Danmark. Det er jo ikke sådan, at den lokale børnehave eller statsministeriets depardement drives efter demokratiske spilleregler. Den bedste egnede (jfr #5) formodes at få jobbet som t.ex børnehaveleder eller kontorchef, men der er jo altid et element af nepotisme og "hvem kender hvem" inde over. Det gælder også i mediebranchen, man kan gå lige fra MeToo-skandale til en chefredaktørpost, og det er jo ikke fordi der ikke er andre "bedst egnede". Men Kongehuset gestalter også kultur, det er en slags levende udstilling af gamle dyder og traditioner. På afstand kan vi se det royale skuespil udfolde sig, og vi er ikke et sekund i tvivl om at de mener det, og gør det godt og helt efter bogen. Det går efter protokol, og ikke tilfældige indskydelser eller hvem der nu kender hvem. Kongehuset er kultur med stort k, den største kulturelle institution i Danmark overhovedet. De måske 400 mio der gives om året, til at drive gamle slotte, videreføre traditioner og håndtere diplomati er altså ret billigt sluppet. DR får omtrent 4 mia kroner om året, til sammenligning. Sidst jeg var inde på DR's fredag aften "flowtv"-sendeflade, så jeg en kvinde, der skulle gætte hvor mange stykker slik der var i en plasticpose. Hun brugte enormt lang tid på svaret, og "værten" spurgte gudhjælpemig om hun havde brug for hjælp. Det er ikke kultur, man kan vel dårligt kalde det underholdning. Med Kongehuset får vi rigtig, rigtig meget for meget få penge.

Den rigtig dårlige grund

Det ville være at insistere på at holde et Kongehus i live, også selvom medlemmerne ikke længere ønsker det. Personligt har jeg kun ondt af Frederik, Joachim, Christian og alle de andre. I særdeleshed Prins Henrik, så længe han levede. Men de skal have lov til at abdicere, dvs. melde sig ud af gøgemøget. Et Kongehus der ikke længere vil, skal naturligvis ikke tvinges til det.

Lad os afslutningsvis slå et par myter ihjel

Det danske Kongehus er verdens ældste?

Nej, langt fra. Både det japanske kejservælde, Kongeriget Cambodia og sultanatet af Oman er af ældre dato. Kongehuset siges at kunne føres tilbage til Gorm den Gamle, omtrent år 940 eller deromkring, men det er ikke ligefrem en ubrudt blodlinie. Hvis vi ser på ubrudte blodlinier, så er det danske Kongehus nok blandt de mest gennemførte, Japan dog stadig #1, men det gælder ikke de nuværende medlemmer af Kongehuset. Christian I af den Oldenborgske sidelinie blev konge i 1448, og den Glücksburgske sidelinie overtog med Christian IX i 1863. Så angiveligt beslægtede langt tilbage, men vi har jo hverken DNA eller faderskabstests på nogen af dem 🙃 Til gengæld blev det nuværende kongehus Christian IX tituleret "Europas svigerfar".

Dannebrog er verdens ældste flag?

Fortællingen siger, at flaget faldt ned fra himlen, under korstoget mod esterne i 1219. Og så tror mange at det er det ældste flag. Men det skotske "Saltire"-flag, det med det hvide X er langt ældre, det samme er det østrigske og det lettiske flag. Det man har tilfælles med de to sidstnævnte er den røde farve, der allerede tilbage i oldtiden blev regnet for "kongeligt".  Den særlige "Dannebrogsrød" #C8102E kunne med lidt god vilje minde om fønikiernes purpur, udvundet af snegle. Dannebrog betyder i øvrigt "danskernes tøj" o.lign, så måske har adelen engang foretrukket at gå i røde farver, som tegn på deres fine herkomst; og så blev man kristnet og fik korset, resten var ligetil.

Grundloven er forældet?​

Det er et argument man ofte hører.  Hvis man synes Kongehuset er "forældet" mener man også at Grundloven er forældet, og derfor trænger til en større revision. Men det siger man jo nok, hvis man aldrig har læst Grundloven. Jeg er virkelig begejstret for Grundloven. Jeg har læst måske 50 landes konstitutioner / Grundlove, og jeg er stadig forbløffet over hvordan Monrad & co, Grundlovsfædrene, i øvrigt sammen med Chr VIII og Frederik VII, kunne være så omfattende og forudseende, at Grundloven holder vand den dag i dag. Blot sådan noget som negativ parlamentarisme har jo i vore dage set sin helt store værdi og smidighed, i forhold til lande som t.ex Sverige og Belgien.  I Grundloven findes der 26 paragraffer som berører Kongehuset direkte, men de bliver allesammen fortolket ind i en moderne kontekst. Når man f.eks har §26, "Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven", så kan det fint tolkes ind i en logik, hvor "kongen" er staten, som udliciterer til den privatejede Nationalbank, der så får mønterne slået i Finland. Så hvad er problemet? Det er mere alvorligt med de øvrige 63 paragraffer, der primært handler om hvordan politikerne kan forhindres i at udøve overgreb på befolkningen og udnytte deres magt. Her går fortolkningen ikke altid i borgernes eller almenvellets retning, men det er sjovt nok altid de royale paragraffer der diskuteres. Hverken Dronningen eller Frederik vil nogensinde kunne gå væk fra den fastlagte kurs, de kan ikke engang skifte religion, men alverdens Mette Frederiksen-typer kan bare slå ud med armene og sige "lev med det".​