I dag, den 1 april 2024, fylder Gmail 20 år
Jeg kan faktisk huske det - og var bestemt ikke den eneste, som dengang mistænkte det hele for at være en slags aprilsnar ...
- For dette ville dengang have været helt i Googles ånd, så at sige. Og man kan måske bedre forstå tvivlen, hvis man genlæser den oprindelige blogspot-annoncering: Google Gets the Message, Launches Gmail, hvor der blandt andet står, at :
Amidst rampant media speculation, Google Inc. today announced it is testing a preview release of Gmail – a free search-based webmail service with a storage capacity of up to eight billion bits of information, the equivalent of 500,000 pages of email. Per user.
Det lyder måske ikke af meget i dag, men dengang lød det af nærmest helt astronomisk urealistisk meget kapacitet. De færreste havde harddiske i den størrelsesorden, og så gratis? Endvidere var 1. april-annonceringen spundet ind i en slags "google-bruger"-skrøne :
The inspiration for Gmail came from a Google user complaining about the poor quality of existing email services, recalled Larry Page, Google co-founder and president, Products. "She kvetched about spending all her time filing messages or trying to find them," Page said. "And when she’s not doing that, she has to delete email like crazy to stay under the obligatory four megabyte limit. So she asked, ‘Can’t you people fix this?’
Google havde på det tidspunkt kun lige omtrent 1.000 medarbejdere, men ingen virkelige indtægter eller cash-cows, og blev regnet for lidt af en opkomling der bedrev "skæve ting" på må og få, og som sikkert på et tidspunkt ville knække nakken i manglen af "dot com kapital". I Danmark havde termen "at google" ikke slået rod ud over i snævre tech-kredse - mange havde da hørt om Google, men de fleste brugte stadig Yahoo, Jubii, Kvasir, Altavista og den slags, som jo dybest set slet ikke var søgemaskiner.
According to Page and Brin, Google will make the preview test version of Gmail available to a small number of email aficionados. With luck, Gmail will prove popular to them – and to the original user who sparked the idea.
Jeg ved ikke hvorfor, eller husker ikke hvordan, men jeg var personligt een af disse "email aficionados" der i april 2004 fik en indbydelse, så var blandt de første. Og så fik man som særlig udvalgt mulighed for selv at invitere op til 50 andre, men tror kun en 4-5 af mine bekendte, primært kollegaer, bed på krogen. Alle andre brugte enten deres egen emailserver eller Yahoo og Hotmail i det private - for det var jo tjenester som virkede, og som var bakket op af "rigtige virksomheder" - endda med fantastiske 4MB lagerkapacitet ...
Men når man først havde signet sig op blev al tvivl gjort til skamme. Gmail var blandt de første tjenester til at gøre fuld brug af AJAX, på jævnt dansk "livekommunikation" med serveren, så man slap for at trykke F5 hele tiden.
Og, man kunne søge i alle sine emails på een gang, også dem man ikke lige havde stående på skærmen foran sig. Det var virkelig en nyhed, og langt bedre end de fleste email-klienter baseret på IMAP, SMTP eller POP på dette tidspunkt kunne præstere, som t.ex Eudora og Outlook.
Det allerbedste ved Gmail har til alle tider været spam-filtret. Det er nok verdens mest effektive og mindst fejlbehæftede. Hvis alle forwardede deres email til en Gmail-konto, ville scammerne der lokker folk til at tro de skal have penge tilbage i skat, skal have fornyet deres Brobizz, har et udestående med PostNord osv aldrig kunne få et eneste offer på krogen. Ja, emails til Dfo bliver skam på samme måde også kørt gennem et Gmail-spamfilter.
I dag har Gmail ifølge google selv 1.2 milliarder unikke brugere, dvs 1/7 af jordens befolkning har en Gmail-konto ...
Tjekkede lige: 20 års email (dem der ikke er slettet) optager pt. 2.9GB lagerplads. Det er 20 års arbejds-emails, kommunikation med det offentlige, mails fra afdøde familiemedlemmer, de gamle venner man ikke taler med længere osv osv. En slags historik over mit liv ...
Google er i dag blevet et kæmpestort monopol, og deres gamle "don't be evil"-slogan efterhånden en slags joke. Men lige i forhold til Gmail har Google været forholdsvis moderate.
Tilbage i 2017 blev det annonceret, at Google ikke (længere) læser dine emails med henblik på at vise reklamer, så der er ikke en direkte kapitalisering - fraset at man kan tilkøbe sig ekstra ydelser, såsom mere lagerkapacitet, VPN osv. Men over 1 mia mennesker har, fordi de bruger Gmail, indirekte en Google-konto, som jo også kan spores af Googles egen browser - Chrome - som er den absolut mest populære, eller deres Android-styresystem på smartphones. Og det er dælen dulme meget værd i sig selv ...