Hvorfor vælger Mette Frederiksen så ofte den nemme løsning?
"Der findes ikke nogen nemme løsninger", sagde statsministeren under sin åbningstale 17.01.2023. Men det virker lidt som en besværgelse, for hvornår har hun egentlig selv gjort andet?
Jeg misunder bestemt ikke Mette Frederiksen. Hun har haft nogle virkelig store udfordringer i sin tid som statsminister - hvad ville man f.eks selv have gjort under COVID19? Og der findes næppe mange som nærer vrangforestillinger om, at andre politikere kunne have gjort det "bedre" i hendes sted.
Men efter godt 4 år med Mette Frederiksen ved roret tegner der sig et lidt kedeligt mønster: Den nemme løsning, eller slet ingen løsning.
Lidt regeringshistorik
Mettes første tid som statsminister var en katastrofe - efterår 2019 / vinter 2020 een lang kritik af regeringen fra opposition, støttepartier og sågar af medierne : Regeringen havde ingen politik, gennemførte intet af det der stod i "forståelsespapiret",- Mette selv var usynlig, ministre umulige at få interviews med osv. Sådan lød i hvert fald kritikken. En stor bunke møgsager hobede sig op, altimens Martin Rossen blev en slags legemliggjort symbol på regeringens utilnærmelighed. Selv i Bagklog på P1 kunne man høre - naturligvis "satirisk" - at "regeringen havde kvajet sig for to perioder"; det er faktisk ikke muligt at finde een eneste regerings-positiv artikel fra denne tid.
Men så kom corona, og hele bøtten blev vendt på hovedet. Fra fiasko til den totale medvind, Mette F. kunne gå på vandet og fik international anerkendelse. Selv min nabo kom begejstret og fremstammede nærmest forpustet, at "Mette Frederiksen er statsminister de næste 20 år!!", og han er vistnok antithesen til en socialdemokrat 🙃
Og så, efter "normaliseringen", gentog det hele sig på en mærkelig måde, i løbet af 2022. I marts samme år var f.eks både Heunicke og Pape mere populære end statsministeren, for at sætte det i relief, der var (igen) kritik for manglende handlekraft og visioner, fra alle sider. Klima, klima, klima som en gennemgående traver. Derudover stigende krav om minkundersøgelse, undren over SMS'er, historier om uhørt pres på embedsmænd osv. Dybest set blev hun reddet af Sofie Carsten Nielsen og de Radikale, støttepartiet, der tvang et nyvalg igennem.
Men selvom Mette utrolig smart fik vævet sine farligste kritikere ind i et regeringssamarbejde, og derfor slap for både kommissioner og undersøgelser, har det ikke vendt den nedadgående popularitetskurve. Se f.eks denne DR-artikel fra 31.03.2023, i forbindelse med en slags 100-dages jubilæum: Ny måling: Mette Frederiksens popularitet er styrtdykket,- statsministeren har aldrig været mindre populær, og hvad værre er: Nu mener flere eksplicit at hun gør det dårligt, end folk som mener hun gør det godt. Dette er der måske adskillige grunde til :
Nedlukning
Mette F. blev umiddelbart drønpopulær, det udtrykte enorm handlekraft og beslutsomhed - men det var faktisk den nemme løsning, for hende selv. I en slags panik gik hun stik imod sundhedsmyndighedernes anbefalinger, også WHO's, og politiserede COVID19. Der var på dette tidspunkt 146 smittede, og Danmark lukkede som det første land i verden totalt ned. Den svære løsning ville have været at stole på eksperterne, altså stå på mål for videnskaben, men TV-billederne fra Norditalien gjorde åbenbart udslaget. Der er formentlig ingen som ser tilbage på nedlukning, mundbind osv med glæde. Eller at de ikke måtte gå til moster Odas begravelse eller missede et helt års skolegang. Og de fleste er i dag klare over, at både corona og vacciner var totalt oversolgte.
Sygeplejerskekonflikt
Den nemmeste løsning var at lægge strejken ned med et indgreb, så det gjorde Mette F. Det gav en 5% lønstigning over 3 år og en syltekrukke ved navn lønstrukturkomité. Altså langt fra sygeplejerskernes forventninger, og siden er masseopsigelserne blot fortsat, akkurat som der fremkommer en ny skandale i sundhedsvæsenet, nærmest hver uge. Den svære løsning ville være rent faktisk at give sygeplejerskerne nogle indrømmelser. Svært fordi det vil koste penge, og fordi andre grupper af offentligt ansatte ville føle sig forfordelt, eller kræve mere i løn også. Men det hele sejler jo, der er mangel på sygeplejersker, pædagoger, lærere og al mulig andet - manglen forsvinder ikke ved et indgreb. Vi ved at det jo ikke ligefrem er penge der mangler, på et år har Mette F. kastet et trecifret mia-beløb i Ukraine, så det er åbenbart lysten der mangler, eller konfliktskyheden der sejrer ...
Mink
I stedet for at løbe en yderst teoretisk risiko, så udråbte Mette F. Nordjylland til et potentialt nyt Wuhan. Området blev lukket ned og alle mink slået ihjel, hvad de fleste nok ville være blevet alligevel en måneds tid senere. Det kostede 20 mia kr, og må siges at være en lidt pebret pris for egenhændigt at gå imod alverdens eksperter på området. Her var Mette lidt fanget i sin egen fælde: Enten erkende at det nok ikke så så farligt ud, og dermed erkende en voldsom, unødvendig overreaktion, eller - udvise stor "handlekraft", og lægge hele minkerhvervet ned. Det blev prisen, for når en sygdom bliver politiseret, så træder den politiske logik i funktion og erstatter den sundhedsfaglige. Det var også derfor vi skulle gennem disse tre "faser" før en genåbning kunne realiseres: Først måtte ingen smittes, så måtte ingen dø (du har reddet liv!) og så skulle alle vaccineres. Alle tre håb notorisk håbløse. Den dag man åbnede helt op for samfundet, blev der registreret omtrent 40.000 nye smittede. Nedlæggelsen af et erhverv og et forbrug af penge der svarer til en halv storebæltsbro i nutidspriser, det var den nemme løsning - for Mette Frederiksen - den var ikke rationel eller fagligt begrundet, eller gavnede samfundet på nogen som helst måde.
Mette F. blev rådet til at gøre sig populær på sociale medier. På den måde er vi kommet tæt på statsministeren, så vi har set hendes makrelmadder, vi har set hende vaske vinduer og set hende juble over en scoring i håndbold. Den svære løsning ville have været at få et nyt handle der var tilgængeligt, t.ex @statsminister-mette-frederiksen, den nemme løsning var at sjakre navnet @mette fra en kvinde der vistnok bor i Køge. Ja, handlet' havde været inaktivt i 9 år, men hvorfor overhovedet tromle igennem? Det helt skøre er, at det ikke gør nogen forskel overhovedet. Instagram-brugere klikker bare rundt, det er lige meget om det de klikker på har et kort eller langt navn. Men igen, det ultra-nemme. Og @mette er en tom skal der smides væk, når instagramprofilen ikke længere er nyttig.
Ukraine
En slags reprise af nedlukningen. Fra 24.02.2022 og frem har Ukraine haft Mette F.'s totale fokus, og alt andet er gledet i baggrunden. Hun og regeringen virker ikke til at have andre dagsordener - på en måde er den politiske undtagelsestilstand fra corona videreført til en permanent krisetilstand, fordi der er krig i et andet land. Kun hårdt presset kan man beskæftige sig med "møgsager", f.eks i psykiatrien (der fyldte rigtig meget under valgkampen, intet er sket) eller aktuelt koranafbrændinger.
Og som under corona er beslutsomheden imponerende. Mette F. fik nærmest som en tyv om natten afskaffet Forsvarsforbeholdet (det bliver en dyr omgang på sigt) og naturligvis st. Bededag, begge med henvisning til Ukraine. Tilsyneladende historiske beslutninger, men også fuldkommen gratis og perspektivløse. Ingen af delene løser noget som helst. Pengene sidder ufattelig løst, akkurat som under corona, hvor man f.eks brugte milliarder af kroner på tests, som sundhedsmyndighederne på forhånd havde vurderet som overflødige. I skrivende stund har regeringen på lidt over et år brugt et tre-cifret milliardbeløb på Ukraine; samme regering som ikke kan give sygeplejerskerne 4 kr mere i timen, og som lige fra universitetsstuderende til ventelister på sygehusene kun har spareøvelser og forringelser på programmet.
Hvis der så bare var perspektiv i at "kæmpe til sidste ukrainer", Men Mette F. har ingen taktiske overvejelser eller nogen som helst succeskriterier bundet op på ødselsheden i Ukraine. Er målet at Rusland skal tabe? At Putin skal gå af? At bestemte byer ikke må kontrolleres af Rusland? Vi ved det ikke.
Men vi ved, med sikkerhed, at uanset hvor mange våben og penge Danmark sender til Ukraine, så bliver det ikke krigsafgørende. Og vi ved, at jo længere krigen trækkes i langdrag, desto værre bliver det for Ukraine og ukrainerne. 400.000 er allerede dræbt, hævdes det, de miljømæssige konsekvenser er tilsvarende katastrofale.
Den svære løsning ville have været at arbejde for fred. Mette Frederiksen kunne godt have haft total fokus på Ukraine, men som den voksne i det internationale cirkus rejse i pendulfart mellem Kiev og Moskva - om ikke andet for at få en våbenhvile. For en dårlig fred er bedre end en god krig, det vidste man allerede i antikken, og at arbejde for fred er i min optik en rigtig "dansk værdi", det er på ingen måde dansk tradition at medvirke til eskalation og forlængelse af konflikter.
I stedet er det gudhjælpemig afrikanerne og kineserne, som er ved at få nok at det russisk-transatlantiske vanvid, altimens den danske flertalsregering praler af at være blandt dem, der "støtter Ukraine" med mest per indbygger.
Og så endelig, Koranafbrændinger
Efter længere tid i total usynlighed (akkurat som efteråret '19, det meste af 21 og første del af 22) gik Mette F. torsdag 02.08.2023 all-in, i diverse interviews og nøje koreograferede medieoptrædener. Nu skal koranafbrændinger pludselig forbydes - på een eller anden måde - det er ikke en ytring at brænde bøger, og det ville ikke være en indskrænkning af danskernes ytringsfrihed, at gøre det ulovligt at "sætte ild til hellige skrifter".
Noget af en kovending. Hun talte længe og elaboreret om præcis samme emne ved en forespørgselsdebat 17.01.2023, altså i år, i øvrigt samme dag hvor den nytiltrådte regering lancerede sit første "lovkatalog", og dermed også dens værdiorienterede retning :
Demokrati, folkestyre, vores grundlov står over religion. Vores udlændingeordfører har formuleret det utrolig klogt og præcist, nemlig at Gud har vigepligt. Der er ikke noget, der står over Folketinget. Der er ikke noget, der står over grundloven, og man kan ikke påkalde sig, ligegyldigt hvilken religiøs baggrund man måtte have, nogen særlige privilegier eller en særlig ret til at undertrykke andre, fordi man har en religion. Det er her i huset, lovgivningen vedtages – ingen andre steder.
Bemærk at der også dengang, for 7 måneder siden, i årevis var brændt koraner af en masse; hun kommer med denne skåltale velvidende, at Paludan har brændt koraner af både i Danmark og i Sverige, og at det begge steder har medfødt stor utilfredshed og stærke reaktioner, akkurat som i dag.
I et interview med Weekendavisen 04.08.2023 (ikke online), en del af mediekampagnen, siger Mette Frederiksen ligeud, at "Jeg anser det ikke som en begrænsning af ytringsfriheden, at du ikke kan brænde andres bøger". Udsagnet er er isoleret set sandt og logisk, men rent ud sagt også vrøvl i sammenhængen, udenomssnak. Det er jo ikke "andres bøger" der brændes af, men personligt ejede kopier, massefremstillede...
Dekonstruktion / transformation er ligefrem et vidt benyttet kunstnerisk greb, altså en anerkendt måde at ytre sig på. Om det er en kunstner der har politiske meninger, eller folk med politiske meninger der udøver kunst - hvad er forskellen? Hvis det er problematisk at afbrændingen er rent politisk motiveret, har Mette F. monstro så også skiftet mening omkring iranske kvinders tørklædeafbrændinger? Det er på samme vis også "andres tørklæder" - ellers ville det ikke være så slagkraftig en protest - for det er langt, langt fra alle i den muslimske verden, som er uenige med det iranske styres tørklæde-påbud. Som Mette F. selv sagde ved Folketingets åbning, 05.10.2022 :
I Iran brænder kvinder deres hijab. Viser håret. Og mødes med vold og magt. Flere torturerede og døde.
Mens vi herhjemme meget nødigt vil forholde os til, om det virkelig er små pigers eget valg at gå med tørklæde.
Hun er fint på det rene med, at symbolske afbrændinger er ytringer, og at de kan være politisk motiverede, endda have udgangspunkt i en religionskritik. Eller som hun svarede i Folketinget 11.05.2021 :
Jeg vil ikke foregive, at jeg har alle svarene i dag. Men det, jeg vil sige, er, at det er et knæfald for alt det forkerte, når vi begynder at censurere os selv, og det er ligegyldigt, hvor censuren er – om det er i avisens spalter, om det er i vores tale, om det er i lærerens undervisning, eller om det er i noget fjerde. Al form for censur er dødsensfarlig og imod vores demokrati og imod vores danske værdier.
Men her to år efter er et forbud mod bogbrændinger altså alligevel ikke omfattet af censur overhovedet. At dekonstruere en bog er - som hun slår fast - ikke en ytring, og det har derfor ikke noget med ytringsfrihed at gøre at forbyde det.
Hvordan den bebudede (iflg. Hummelgaard) "juridiske nålestiksoperation" som "kirurgisk præcist" skal udgøre "en korrektion af den meget brede udvidelse af ytringsfriheden, som man foretog i 2017" står i skrivende stund uforklaret hen. Det eneste "brede" var at afskaffe netop blasfemiparagraffen, det som Hummelgaard forsikrer om overhovedet ikke er på tale at genindføre. Så det hele er lidt kokset, det virker lige så enkelt og nemt som at forbyde folk at ryge indendøre, i deres egne hjem. Uden at forbyde dem at ryge.
Se f.eks den iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan, som søndag 06.08.2023 rev en koran på et grøntsagsrivejern og puttede resultatet ned i en slags urne. Foran den iranske ambassade på Svanemøllevej. Læs mere på Snaphanen - Narren klæder herskerklassen af til skindet, bla. Bazrafkans manifest samt om Abel Azcona, der tilbage i 2013 spiste en side af en koran, og skyllede efter med et glas vand.
Det bliver interessant at følge Hummelgaards juridiske nålestiksoperation udfoldet i praksis ...
Det minder om et andet koks i retorikken, som jeg dog ikke lige kunne finde et konkret Mette F. citat på, men ikke desto mindre er et gennemgående argument blandt dem som bakker Mette F. og regeringen op : "Der brændes bøger, kun for at provokere minoriteter".
Sjovt nok henviser (nogle) muslimer i Danmark selv til, at "man provokerer 2 mia muslimer" (t.ex P1 Debat, tallet er naturligvis overdrevet). Man skal formentlig ignorere den voldsomme generalisering, som nu åbenbart er helt fjong - alle muslimer i verden mener tilsyneladende det samme.
Men, danskerne udgør omtrent 0.075% af verdenspopulationen, under 1 promille, heraf er der vistnok syv (7) der render rundt og brænder koraner. Så hvem er egentlig minoriteten her?
Danskerne er helt klart i mindretal, det er nogle danskeres ytringsfrihed der er truet - 2 mia muslimer er ikke truet på nogen som helst måde. Mette Frederiksen er altså landets statsminister, hun er statsminister også for de 7 koranafbrændere, ikke for 2 mia muslimer. Men det er de sidste hun tager hensyn til ...
Det er den nemme løsning, det andet ville være alt for besværligt ...