Alternativets EP-kandidat Irina Bjørnø og hendes forbindelse til Vladimir Putin
Alternativets EP-kandidat Irina Bjørnø leder foreningen Russisk Kultur Mission i Danmark - RKMD, som samarbejder med den EU-sanktionerede russisk statskontrollerede organisation Rossotrudnichestvo. Inden Rusland invaderede Ukraine, rejste Irina Bjørnø til organisationens hovedkvarter i Moskva og mødtes med formanden og Vladimir Putins gode ven Yevgeny Primakov Jr. Derudover sidder Irina Bjørnø som mangeårigt æresmedlem i den russisk statskontrollerede organisation Eurasian People’s Assembly, hvis medlemmer tæller sanktionsramte russiske oligarker og Vladimir Putins KGB-venner. Dette bør få alle advarselslamper til at blinke.