Skrevet af REDAKTION Udgivet  0 kommentarer

Vandt Mette F. virkelig i mink-land?

Det blev kaldt "tilgivelsesvalget" af en kommentator i P1 Orientering, og DR affærdigede hurtigt en tiltrængt analyse med en tvivlsom historie fra Gjøl - men passer pengene?

DR's Gjøl-historie blev publiceret nærmest i samme øjeblik DST havde alle fintællinger fra diverse kredse klar, mindre end to døgn efter valgstederne var lukket. Under overskriften "Socialdemokratiet er stadig størst i nordjysk mink-landsby" blev der vinklet på valgresultatet med baggrund i nedlæggelsen af eet af de største erhverv i den lille by.

I og for sig en godt tænkt historie - vedkommende, aktuel og oplysende - men konklusionerne skurrede lidt i ørerne, virkede for "nemme", og det var lidt besynderligt at se samtlige andre danske medier æde dem råt. Er udgangspunktet for historien vitterlig, at man forventer at traditionsbundne nordjyder skulle skifte byens største parti ud med et andet sådan en masse? Så besluttede at kigge nærmere på tallene.

En sammenligning mellem 2019 og 2022

Gjøl er en lille by med omtrent 1.000 indbyggere, som hører under Brønderslev-kredsen i Nordjyllands storkeds. Her nedenfor ses stemmeafgivelsen i Gjøl ved folketingsvalgene hhv. 2019 og 2022:

ValgårABCDEFIKMOPQVÆØÅI alt
201927038461213321712-673-266-2611813
2022255114521-275363820-01531622113825
-15-27-1+9--5+36-6+38-47---113+162-4+2+12

Kilder: DST FV19TOTA / FV22TOTA. Bemærk at borgere som bor udenfor selve byen også stemmer på valgstedet.


Nærmest entydigt billede

Over hele linien gik regeringen samt støttepartier tilbage. Eneste røde fremgang ser man hos Alternativet - der sådan set heller ikke var støtteparti - som gik frem fra 11 til 13 stemmer. Ser man på blokkene gik rød blok tilbage fra 46.4% til 39.6%.

Tilbagegangen for Venstre ser voldsom ud, tæller man alle tre "venstrepartier" sammen gik de dog frem fra 266 stemmer til 353 stemmer, dvs. en fremgang på knap 25%. Den største kritiker af "sumpen", som Støjberg kaldte den - dvs. regeringens minkhåndtering - går fra 0 til lige knap 20% af samtlige stemmer. Det nævnes fair nok i DR's artikel under overskriften "Mange er kommet videre", dvs. som et citat fra en lokal borger, der tilfældigvis er socialdemokrat.

Men ville man ærlig talt selv nå til samme konklusion, hvis man ikke havde læst DR's artikel forinden? Tværtimod mener jeg. Kan kun tale for egen regning, men umiddelbart genkender man to klare tendenser også fra landsresultatet: V straffes for deres svage lidt følgagtige formand (Ellemann var bestemt ikke en tydelig oppositionsstemme ift. nedlæggelsen af minkerhvervet); DF straffes for deres ævl og skandaler, men blokken går som helhed signifikant frem. Og til forskel fra landsresultatet, så er der den tredje tendens, at alle partier som har haft med S-regeringen at gøre, er gået tilbage.

LA folketingsvalgets anden sejrherre

Allermest markant er Liberal Alliances fremgang på 300%. Fremgangen er næsten lige så stor som samtlige M's stemmer. Det eneste etablerede parti (Æ er spritnye) som har været tydeligt kritisk over for aflivningen af minkene og corona-håndteringen generelt. LA's hjemmeside har endog en dedikeret sektion til "minkskandalen", noget tilsvarende har t.ex DF (eller nogen andre partier) aldrig fundet nødvendigt, og har dermed formentlig i minkavlernes optik placeret sig blandt de mere indifferente partier. Det sidste er naturligvis ren spekulation, men hvorfor gik LA så uforholdsmæssigt meget frem i netop Gjøl, ift. landsresultatet? LA "lugter" mere af by og ungdom (på landsplan det største parti blandt de 18-30 årige) end af Nordvestjylland og mink-farme. En spøjs afvigelse der næppe er tilfældig.

En fjerde bemærkelsesværdig afvigelse er, at K trods sin statsministerkandidats mange møgsager i Gjøl-sammenhæng kun gik een stemme tilbage, ift. valget i 2019. Dette er interessant, for selvom man på landsplan nok kan tale om et "historisk valg" for S, dvs det bedste i 20 år, så handlede det tydeligvis mere om et fravalg af de to blå statsministerkandidater, end om et decideret tilvalg af S-regeringen. Alligevel holder K faktisk kadencen i netop Gjøl, hvor de på landsplan gik 1.1% tilbage og tabte to mandater. Og som man kan se, de tre "venstrepartier" går stærkt frem.

Socialdemokratiet og mink-kommunerne på landsplan

De få kommuner hvor S gik samlet gik tilbage, repræsenterer omtrent 27% af de mink-farme der fandtes i Danmark, sommeren 2020 :

Kommune Mink-bedrifter Tilbagegang %
Skive11-0.12
Struer32-0.45
Vesthimmerlands27-0.49
Samsø0-0.63
Brøndby0-0.63
Mariagerfjord13-1.96
Næstved7-1.90
Thisted30-4.26
Holstebro109-4.68
Christiansø0-5.26
Vejen29-5.29
Morsø24-6.45
Læsø8-9.63

Det besyndelige resultat ift. Christiansø kan måske forklares med krigen i Ukraine, og manglende vilje til permanent beredskab på Bornholm. Igen spekulation, men virker oplagt, Christiansø er stadig en særlig militær zone, som der ikke er mange offentligt tilgængelige statistikker på.

Alligevel var DR's artikel nok til at afmontere enhver diskussion om mink blandt de øvrige medier, og ændrede kraftigt på partiernes forventninger til en regerings-dannelse. Alternativets Franciska Rosenkilde var den første til at vejre den nye stemning, hvilket medførte en enkelt kommentator-anklage om "løftebrud" (Joachim B. Olsen) - men mere skete der egentlig ikke ved dette. Den manglende erfaring gjorde, at hun blot sagde højt hvad formentlig de fleste partiledere tænkte.

For at bruge en fodbold-VM-analogi, så er en evt. mink-rigsretssag ikke blot skudt til hjørne, men nærmest underdømt af VAR. Men var det ikke derfor der blev udskrevet nyvalg til at starte med? Nårh jo, nu når man tænker efter, så var det jo præcis det med Mink-kommissionen, som gjorde at R truede med at nedlægge mistillid-votum til regeringen. DR's artikel slår fast, at det skal vi nærmest glemme.

Helt absurd kunne man høre P1-debat umiddelbart efter valget, hvor en panelist spekulerede i, om det overhovedet gav mening at begynde at føre rigsretssag imod Mette F. "Så ville vi jo stå uden statsminister i en krisetid", som hun pointerede. Studieværten fulgte trop, det var en pointe han tilsyneladende delte - et slags heureka: Ja, hvis Mette F. skal komme for en rigsret må hun gå af, som om ingen nogensinde havde tænkt på dette før - og det virker åbenbart mere utåleligt end Mink-sagens implikationer i sig selv. Too big to fail?

På alle måder er stemningen vendt - altså i medierne og blandt politikerne - og selvom folketingsvalget i 2022 faktisk blev udskrevet pga. "mink-skandalen", er samtlige kræfter sat i søen for at forhindre, at det får konsekvenser for de ansvarlige politiske magthavere.

Og her tror jeg DR's vel-orkestrerede Gjøl-historie har haft en nøglerolle. Den har taget pusten ud af muligheden for at det kan få konsekvenser for regeringen. For pyha, hun er jo blevet "tilgivet" selv i Gjøl. Skal vi tro.

Lad os spørge os selv: Er det af væsentlig interesse om en sag "fylder noget" i forhold til om en politiker har bedrevet lovbrud og/eller magtmisbrug? Kan man slippe for en fartbøde, skatteunddragelse o.lign på samme princip? Er en trafikulykke ikke sket, hvis tilskuerne går hjem og glemmer den? Ved godt det er "whataboutery", men skal eller kan det virkelig bare glemmes? Er vi bare på den anden side nu?

SVM-regeringen er en taktisk genistreg

Hvis nogle stadig skulle have forhåbninger om et politisk efterspil ift. mink-skandalen, så må alle drømme være knust. Mette F. har indirekte knyttet Venstres berømte bagland til sin nye regering, de hårdest ramte og de største kritikere er blevet effektivt pacificeret. Men at det alligevel betyder noget kan vi se af, at LA stadig går frem i meningsmålingerne, de er nu landets største oppositionsparti. Venstre fortsætter nedturen - partiet belønnes ikke for "ansvarlighed"; og faneflugten er fortsat efter valget, senest har viceborgmesteren i Rebild, Jeppe Ugilt, forladt partiet, netop med henvisning til "kovendingen" i minksagen. Og selvom vi ikke har hørt et pip fra Støjberg siden valget, er Danmarksdemokraterne sørme også gået frem. Nu handler alt naturligvis ikke om mink, især ikke når de store Københavner-medier og deres læsere, som formentlig aldrig har set en levende mink, ikke længere vil beskæftige sig med sagen.

Men at det hele skulle være "tilgivet" ude i det berørte folkedyb, er nok primært en belejlig konstruktion udtænkt i de berømte københavnske saloner. Og DR-salonen har "fakta-tjekket" ønsketænkningen med deres besynderlige historie fra Gjøl. Resterne kan ties ihjel, statslig ekspropriation og 20 mia smidt ud af vinduet til ingen verdens nytte er fortid. I stedet kan man så kaste sig over f.eks Samsam-sagen, som formentlig rager 97% af befolkningen en høstblomst.

Få ønsker at straffe Mette F.

Lad os slå det fast: Der er formentlig kun meget få som for alvor ønsker at "straffe" Mette Frederiksen. Man kan klart se igennem fingre med store vidtgående beslutninger, når hensynet har været folkesundhed eller et hensyn til den massepsykose der herskede, som regeringen i øvrigt selv havde været med til at bygge op. På den måde ville mange borgere og politikere jo bare straffe sig selv by proxy. I dag ved vi, at sundhedsmyndighederne hverken var for nedlukning eller for aflivning af samtlige mink, dvs "det gælder også avsldyrene, desværre". Vi har brug for at få sat et punktum. Jeg tror det i særlig grad gælder i "mink-land". De får kompensation osv, forhåbentlig en dag, det skorter vist lidt på betalingsvilligheden fra statens side, hører man, men sig det dog som det er. I Danmark kan stort set alt tilgives, bare man erkender.

Og jeg er een af dem. Mette F. skal ikke straffes. Hun har bare gjort sit job og ført den politik hun mente var den bedste i den givne situation. Men vi skal have svesken på disken, som en tidligere DR-generaldirektør engang formulerede det. I stedet har DR fungeret som en slags lynafleder. Det er helt tydeligt, at der stadig er utilfredshed i "mink-land" over de forhastede beslutninger på Christiansborg. Man kan se det sort på hvidt ift. valget 1. november 2022. Og det lille Gjøl-afstemningssted er et godt eksempel, uanset DR's vinkling.

Det rækker lidt videre

Vi burde også se på hvilken symbiose DR har med regeringen. Hvorfor fabrikerer de den slags positiv-historier, som Gjøl-historien er? Hvorfor er deres overskrift eller vinkling ikke "Kritiker af nedlukning af mink-erhvervet fik 20%"? Eller "Regeringen og dens støttepartier gik klart tilbage i mink-by?". Den måde man formulerer sine overskrifter på signalerer jo den underliggende tone og kontrollerer indirekte budskabet. Akkurat som jeg gør her i denne fristil.

Hvorfor nedlægger man programmer som Detektor lige før valget udskrives? Hvorfor, t.ex, kørte man ikke historien om Rasmus Prehns brug af kreditkort, selvom man havde historien og kendte alle oplysninger? Ja, værre endnu: Hvorfor skrev visse medier som udemærket vidste at DR kendte historien, heller ikke om, at DR ikke havde skrevet historien, før efter valget?

Igen, jeg synes ikke Prehns' misbrug er særlig alvorlig - slet ikke ift. minksagen - men det er dog systematisk embedsmisbrug og journalistisk set en god historie, og den er relevant i en public service-sammenhæng. Alligevel lægger DR låg på, indtil andre tager over, og det er bekymrende, for hvad ved DR ellers, som vi ikke får at vide?

DR's vinkling burde fremadrettet nævnes som eksempel på en dygtig forarbejdet lynaflednings-manøvre: Hele årsagen til valget bliver glemt, partiernes krav om en undersøgelse af forløbet bliver fejet bort med en påstand om, at mink-farmerne har tilgivet regeringen. Tal bliver fordrejet.

Det der i artiklen kaldes et "bemærkelsesværdigt valgresultat" - hvilket italesættes som at mink-sagen "måske ikke fylder så meget længere" - dækker over det faktum, at S netop i Gjøl også gik tilbage, at alle partier som var åbent kritiske overfor nedlukningen af erhvervet gik frem, og at den lokale kritiker af "sumpen" fik 20% af samtlige stemmer.

0 kommentarer. Skriv en kommentar som gæst eller opret dig som bruger. Gæstekommentarer godkendes før de vises.