Videnskab.dk formidler pseudoforskning - og topper op med et væld af fejlslutninger
Videnskab.dk har udgivet en ret tendentiøs artikel, som påstår at kvindelige politikere oftere kaldes ved fornavn end ved efternavn - samt at dette skulle medføre en slags "straf" for kvindelige politikere. Desværre for mediet er der ikke rigtig belæg for påstanden.
Her først videnskab.dk's artikel, som de har valgt at den skal præsenteres på sociale medier såsom Facebook og 𝕏 :
© Videnskab.dk
Det anbefales naturligvis at man læser artiklen, som desværre er retvisende for niveauet på et statsfinancieret medie, hvis mission engang var at være "din daglige kilde til den bedste og mest nuancerede viden, der findes" ...
Fejlslutning #1
Baggrunden er en letbenet TV2-artikel der problematiserer, at Kamala Harris omtales som Kamala og ikke Harris. Ganske vist titulerer både demokrater og republikanere Kamala ved fornavn, og sådan omtaler hun eller hendes kampagnestab sørme også hende selv, men de har angiveligt forskellige "agendaer". I forhold til "forkert udtale" overses det fuldkommen, at også danske journalister især i starten havde problemer med at udtale hendes fornavn korrekt, og stadig ofte udtaler det "forkert".
Det stykke "forskning" (glosen benyttes hele 13 gange) som videnskab.dk så henviser til, stammer fra et amerikansk studie publiceret i 2018. Altså produceret i et helt andet land, i en anden kultur og i særdeleshed indenfor en anden politisk kultur. Og udgivet for snart 7 år siden.
Hvad værre er: Det er ikke ny forskning, endsige "rigtig" eller selvstændig forskning, og materialet er ikke engang fra 2018. Det er en slags oversigtsartikel eller opkog, der refererer til 8 andre artikler, som bruger tal helt tilbage fra 1920 (!), tal fra 1960'erne mv; det nyeste af studierne er en automatiseret gennemgang af transskriptioner fra amerikanske radioprogrammer sendt i perioden 2013-15.
Det er absolut dårlig videnskab at "oversætte" bedagede studier fra andre lande og verdensdele, samt andre kulturer, til danske forhold. Og indlysende nok kan tal der er over 100 år gamle næppe sige noget om nutiden, i skrivende stund 2024.
Fejlslutning #2
Videnskab.dk har søgt vejledning hos en politolog ved navn Karina Kosiara-Pedersen. Hun bekræfter 2018-studiets påstand om at mænd i højere grad omtales per efternavn, og at politikere (underforstået kvinder) "bliver straffet for det".
Her modsiges TV2-artiklen fuldkommen, for i den kan man læse, at når Kamala omtaler sig selv som Kamala, så er det fordi "hun er et menneske og i øjenhøjde med sine vælgere". Det forklares af en anden lektor fra Københavns universitet ved navn Katrine Mølgaard Thielke, der er "kriseekspert". Her lyder Thielkes analyse umiddelbart mest logisk, for Kamala må formodes ikke at have et ønske om at "straffe" sig selv.
Videnskab.dk vender med andre ord forlæggets påstand på hovedet. Måske for at kunne presse den amerikanske 2018-artikel ind i deres narrativ? Videnskab.dk burde om ikke andet have skrevet en artikel der fungerede som korrektiv til TV2, men hvis læseren ikke ved bedre, tror hun eller han det er en slags bekræftende opfølgning på en nyhedsartikel. Det er det ikke.
Det skal siges, at Kosiara-Pedersen til allersidst i videnskab.dk's artikel vender rundt på en tallerken, og alligevel finder at Kamala ønsker at virke mere "mere personlig og sympatisk", og vil "appellere til de yngre og skabe et bånd til vælgerne". En lidt mærkværdig helgardering, når nu "forskningen viser" at Kamala og alle mulige andre angiveligt bliver "straffet", hvis de bliver omtalt med fornavn.
Fejlslutning #3
Kosiara-Pedersen tolker 2018-artiklen som udtryk for en slags kønnet bias :
Det vil sige, at når man omtaler politikere som Biden, Fogh og Ellemann, afspejler det, at man ser dem mere kompetente og kvalificerede end Helle, Hillary og Mette, viser forskningen.
Det er ikke sandsynliggjort nogen steder - en hypothese der sådan set blot kobles på, men ikke dokumenteres i den givne sammenhæng, og under ingen omstændigheder kan overføres til danske politikere anno 2024. Helt galt går det, når Kosiara-Pedersen digter videre :
De fagpersoner, der blev beskrevet ved efternavn, blev opfattet som 14 procent mere fortjente til en pris for deres arbejde, viser studiet. Forskere, der henvises til med efternavn, blev anset som mere fortjente til at vinde en prestigefyldt forskningspris og modtage de penge, der følger med.
Det kan bidrage til en underminering af kvinders karriere og delvist forklare en underrepræsentation af kvinder inden for felter som videnskab, matematik og teknologi, antyder forskerne i studiet.
Men hov? Det handler både i TV2's artikel og på videnskab.dk om politikere, ikke forskere, men pludselig handler det om kvindelige forskere, ikke kvindelige politikere. Og alle ved, at forskere som regel citeres med deres efternavn(e) først, helst stående alene, i tvivlsspørgsmål hvor et forfatternavn kan misforståes, bruges det fulde navn, med fornavnet først. Det gælder også Karina Kosiara-Pedersen selv: I samtlige udvalgte publikationer på KU's hjemmeside, hvor hun har været enten hovedforfatter eller medforfatter, så optræder hun som "Pedersen, Karina", ikke som "Karina".
Hvordan kan brugen af et fornavn hos nogle kvindelige politikere "underminere" karrieren for kvindelige forskere, der konsekvent omtales med deres efternavn først, eller med deres fulde navn?
Det er meget muligt at "almindelige mennesker" sådan generelt opfatter et flot efternavn finere end et almindeligt fornavn, men det er jo ikke lægfolk der uddeler priser eller udnævner folk til professorer - det gør dem, som læser forskningsartikler.
Fejlslutning #4
Videnskab.dk og Kosiara-Pedersen fortsætter med at rode tingene sammen :
I Danmark har vi trods alt en højere andel af kvindelige folkevalgte og partiledere, når man sammenligner internationalt, forklarer Karina Kosiara-Pedersen. Men alligevel fik vi først landets første kvindelige statsminister i 2011.
Nu er vi helt væk fra 2018-artiklen, og det handler pludselig om noget "internationalt" - fornavne og efternavne er glemt. Måske fordi andelen af kvinder i den amerikanske kongres aldrig har været højere? Og så er de amerikanske tal jo ikke længere gode nok. Faktisk er der de seneste 10 år sket en stigning på 59% i andelen af kvinder, i den USA'ske lovgivende forsamling.
Det er en eklatant fejlslutning at overse tidsfaktoren, ikke blot i Danmark men i USA. Ja, vi fik den første kvindelige statsminister i 2011, for over 13 år siden. Men siden har der faktisk kun siddet een mandlig statsminister i præcis 4 år, Lars Løkke i perioden 28.06.2015-27.06.2019. Altså en kvindelig statsminister i næsten dobbelt så lang tid som en mandlig.
Kosiara-Pedersen forholder sig til historiske tal, og ignorerer komplet den virkelighed vi lever i, hvor der siden 2011 kun har været een mandlig statsminister i halvdelen af den tid, hvor der har siddet en kvindelig statsminister. Samme forglemmelse bruges om de amerikanske forhold, selvom udgangspunktet jo er "et amerikansk studie fra 2018". Men det generer ikke politilogen:
Der eksisterer dermed stadig en stereotyp om, at den typiske politiker er en mand
Den påstand er baseret på det absolutte ingenting. Det var helt sikkert sådan i 1950'erne, men det er svært at påstå i en tid, hvor der eksempelvis i en længere periode indtil for nylig var overvægt af kvindelige partiledere. Noget tyder på, at det er Kosiara-Pedersen der hænger ubehjælpeligt fast i fortiden, ikke politikerne eller vælgerne.
Lad os lave en analogi: I dag uddannes der langt flere kvindelige læger end mandlige læger, det er sådan noget 70/30. Og over halvdelen af aktive læger er i dag kvinder, ikke mænd, og hvis man besøger et sygehus eller en lægepraksis, er der større chance for at møde en kvindelig læge end en mandlig. En erfaring hele befolkningen oplever i deres hverdag eller under sygdomsforløb. Men hvis man er ligeglad med nutiden og brugte tal fra fortiden, så kunne man da snildt påstå, at der hersker "en stereotyp om at den typiske læge er en mand" o.lign.
Det er dette kunstgreb Kosiara-Pedersen benytter.
Bruges der oftere fornavn om kvinder i dansk politik?
Det påstår videnskab.dk's artikel, og nævner i flæng Helle, Mette, Løkke og Fogh. Men det står aldeles ubegrundet, fraset at der nævnes :
I et studie fra Københavns Universitet undersøgte forskerne 10 millioner kommentarer på det sociale medie Reddit, hvor også danske politikere blev nævnt
Studiet hedder "Quantifying gender biases towards politicians on Reddit", og hvis man dykker ned i artiklen, er den eneste omtale af "danske politikere" - og det er den eneste - at Mette Frederiksens efternavn til tider staves forkert. Altså igen, den refererede forskning siger ikke det der påståes den siger, eller den siger noget andet. Det lyder ellers meget overbevisende med 10 mio kommentarer, desværre er ingen af dem fra danske subreddits.
Okkams ragekniv
I virkelighedens verden handler "navngivning" af politikere om det nemmeste og mest genkendelige, det vil sige hvad der huskes bedst og nemmest kan identificere den pågældende politiker. Det er jo sådan sprog fungerer. Harris er et ikke specielt unikt navn, men det er Kamala, og det er Trump, og det er Biden. Og det er Hillary sørme også. Vi taler altså om at navne i den sammenhæng mere bruges som unikke markører, frem for at have en særlig kønsbestemt slagside. Hvis Hillary Clintons mand ikke havde været præsident, var hun med stor sikkerhed selv kaldt Clinton, for det er alt andet end lige nemmere at huske og stave til.
Virkelighedens verden
Et lille uvidenskabeligt vue ud over markante kvindelige danske politikere, i nutiden og den nære fortid - og hvordan de typisk blev eller bliver omtalt i medier såvel som på sociale medier :
Pernille Vermund: Vermund, Pernille Vermund, aldrig "Pernille"
Inger Støjberg: Støjberg, Inger Støjberg, aldrig "Inger"
Pernille Skipper: Pernille Skipper, Skipper, aldrig "Pernille"
Pia Olsen-Dyhr: Pia Olsen Dyhr, Dyhr, aldrig "Pia"
Pernille Rosenkrantz-Theil: Pernille Rosenkrantz-Theil, Rosenkrantz, aldrig "Pernille"
Pia Kjærsgaard: Pia Kjærsgaard, Kjærsgaard, aldrig "Pia"
Margrethe Vestager: Margrethe Vestager, Vestager, aldrig "Margrethe"
Helle Thorning-Schmidt: Helle Thorning, Hette T, Thorning, aldrig "Helle", sjældent fulde navn.
Johanne Schmidt-Nielsen: Johanne Schmidt-Nielsen, Johanne Schmidt, aldrig "Johanne"
Sophie Løhde: Sophie Løhde, Løhde, aldrig "Sophie"
Ritt Bjerregaard: Ritt Bjerregaard, Ritt, aldrig Bjerregaard [her har vi undtagelsen der bekræfter reglen!!]
Marianne Jelved: Marianne Jelved, Jelved, men aldrig Marianne
Osv osv. Mønstret er ret markant, nærmest ensidigt. Jeg kan ved Gud ikke erindre at Helle Thorning nogen sinde blev omtalt som "Helle". Hun blev omtalt som Gucci-Helle af tabloidpressen, men vi er jo ikke ude i øgenavne, ligesom jeg ikke kunne finde på at medtage f.eks "Lille Lars", "Fadøls-Lars" om Lars Løkke osv. I forhold Til Mette Frederiksen har hun selv dyrket "Mette"-jargonen, f.eks i forbindelse med sin Instagram-profil. Det matcher meget godt "Lille Lars fra Græsted", og begge selvitalesættelser er der så blevet spillet på.
Og vi kender da godt "Kære lille Pia" osv. Fornavne bliver primært brugt som indforståede kælenavne, som regel af fans eller andre partimedlemmer. Altså "Pia" hvis man er DF'er, "Inger" om Inger Støjberg, "Johanne" af partikollegaer og så fremdeles. Men da aldrig i dagspressen, i forbindelse med eksempelvis en overskrift.
Derimod blev t.ex Anker Jørgensen bare kaldt "Anker", også i dagspressens overskrifter. Det er ganske vist en del år siden, men ifølge "forskningen" skulle dette have skadet ham og hans image helt uopretteligt. Uden at kunne henvise til en fin forskningsartikel vil jeg vædde med, at Anker Jørgensen blev kaldt Anker, ganske enkelt fordi det var nemmere at huske og identificere denne politiker med, end bare "Jørgensen".
Så helt ærligt? Hvad har videnskab.dk gang i?