Tørklæder: Danmark og Iran er heeelt det samme

Tørklæde-alliancen mellem islamister, sekteriske humanister og den yderste venstrefløj må have knebet sig selv i armen, da optøjerne i Iran brød løs. Men præsteskabets forbrydelser bør ikke misbruges som et syret spejlkabinet op imod en lighedsorienteret grundskoletanke.

S-regeringen nedsatte i januar 2022 (begrundelse, PDF) "Kommissionen for den glemte kvindekamp" (hjemmeside), og allerede i august samme år leveredes så en preliminær rapport med de foreløbige overvejelser. Der var ni forslag, og det syvende forslag hed i al kortfattethed :

7) Forbud mod brug af hovedtørklæder i grundskolen

Kommissionsformanden begrundede forslaget med :

Piger, der vokser op i Danmark, skal selv kunne bestemme, hvilket tøj de vil gå i, hvem de sidder ved siden af i klassen, og hvilken kæreste de vil have. De skal ikke bære ansvaret for, at deres forældre er velanset i sociale kredse. Vi ser desværre stadig æresrelateret social kontrol i minoritetsetniske miljøer, hvor helt unge piger ikke har de samme rettigheder og muligheder for at leve et liv, som de fleste af os tager for givet. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund dropper berøringsangsten og griber ind tidligt.

Og så gik det agurk, kan man sige - helt efter den drejebog vi efterhånden kender så godt:  En flok højtråbende krænkelsesparate islamister som ser racisme og rettighedskrænkelser overalt (og værre endnu, bevidst spekulerer i at skabe splid);- samt deres trofaste proselytter blandt de sekterisk-humanistiske kredse og den yderste venstrefløj, som gør sig så utrolig umage med at misforstå alting.

Demonstration i København, fake news-kampagner på sociale medier, hysteriske påstande og groteske analogier, inddragelse af udenlandske trolde - ja, selv Hizb-ut-Tahrir så en fin lejlighed til at profilere sig som demokratiets og frihedens store vogtere.

Den mærkværdige alliance mellem islamister, humanister og venstrefløj må have knebet sig selv i armen, dengang optøjerne i Iran brød løs. Præstestyret kunne som forvrænget spejlbillede misbruges som løftestang for deres ellers irrationelt håbløse sag. Her et par af de mindre grelle eksempler på niveaet:

Mange regler for børn

Det burde ellers ikke være så vanskeligt at forstå. Den danske stats udgangspunkt har i mange årtier været, at børn er børn - og at al lovgivning på området har til sigte at beskytte børn imod dårlig trivsel, imod ulighed, imod forskelsbehandling - og ikke at forglemme, beskytte børn imod deres egne og ikke mindst deres forældres dumheder.

Af lovgivning rettet "imod" børn kan man i flæng nævne regler omkring tatoveringer, sociale medier, cykle alene på gaden, hvilke film man må se, om man må deltage i elevråd, seksuelle aktiviteter, om man må arbejde, tobak, alkohol osv. De forskellige regler er aldersbestemte, og følger tit og ofte sjovt nok netop grundskolen som rettesnor.  Måske mere overraskende for nogle er der også klare regler for om børn må skifte navn, eller melde sig ind og ud af trossamfund, skifte læge, tandlæge osv. Eller om de har noget at skulle have sagt i forbindelse med adoption og skilsmisser.

Og de forskellige regler er som oftest (hvis ikke altid) forbundet med en kedelig historik eller årsag, eksempelvis at forældre har sendt deres børn ud at arbejde, piger blev alt for tidligt gravide, knægte der fik tatoveret overarmen osv osv.  Ellers havde der jo aldrig været grund til at lovgive imod det. Den eneste rettighed en 8-årig pige har, er strengt taget at modtage undervisning. Det er til gengæld så også en pligt.

For at sætte det i relief: Hvis vi sætter tørklædeforbud i grundskolen op imod tanken om at "skifte køn" helt ned til 0-årsalderen (at f.eks 8-årige skal kunne kræve at få nyt personnummer), så er sidstnævnte et uhørt brud med al sædvane og tradition på området, medens det første er en logisk konsekvens.

At indvandrere med ikke-vestlig baggrund fra tid til anden misforstår nogle grundlæggende mekanismer i det danske samfund er såre naturligt. Har man ikke hele pakken med, kan baggrunden for regler eller krav måske virke svært ugennemskuelige eller unødigt repressive.  Og så bliver man et nemt offer for t.ex Frie Grønnes og Hizb-ut-Tahrir's "dem og os" hadretorik - de kommer jo med enkle og simple forklaringer, der så at sige giver mening.

Men vrimmelen af danske tørklæde-klakører som virker helt afmonterede deres egen historie og opvækst, er mildest talt bekymrende. Under alle omstændigheder: Den forstillede lobotomi-attitude klæder dem ikke.

Tørklædet som identitetsmarkør

Det mest utrolige er, hvor mange der tilsyneladende a priori er parate til at acceptere den præmisse, at f.eks en 8-årig pige helt frivilligt vælger at trække tørklædet over hovedet. Børn er om noget naturligt uniformistiske og fællesskabsorienterede - drilleri og mobning er slet og ret et vilkår, hvis man skiller sig ud. Tørklædet er i den sammenhæng identitetsmarkøren par excellence: Ikke blot signalerer tørklædet et særligt kulturelt tilhørsforhold, som i de fleste egne af landet (endnu) må siges at være majoritets-afvigende, dvs. en regulær udgrænsning - konnotationerne rummer også en de facto seksualisering af pigerne. Det skal afskrække brunstige hanner, og fungerer i praksis som et slags nonneslør: Man er gift med Allah indtil familien har fundet et passende parti. Kort og godt, det signaleres at man kommer fra en god familie.

Seksualiseringsaspektet bør ikke underkendes. I vor egen kulturkreds er der tit og ofte ramaskrig hvis man ser små piger med bikini, og uha, g-streng - eller tænk på sagaen om de såkaldte "crop tops", der mange steder endte med at blive forbudt. Så tøj og seksualisering er ikke ligefrem en belejlig konstruktion.

Islam påbyder ikke tørklæder, det er ikke et religiøst krav som nogle måske forestiller sig, men eksempelvis i visse sunni-muslimske kredse er det tradition at man tager tørklædet på, når man får den første menstruation. Altså er frugtbar, og dermed et væsen der kan gøres til genstand for seksualisering og parring. Tørklædet er ikke bare "42 gram stof", "mode" eller hvad diverse pladderhoveder nu har affærdiget problematikken med - der ligger rigtig meget mere i det bag. Og det er jo slet og ret også derfor det for nogle muslimer er så vigtigt.

En historie fra det virkelige liv​

Jeg er naturligvis ikke inde i hovedet på hverken små piger eller deres forældre. At gå med tørklæde kan have mange årsager - det kan I og for sig for nogle sagtens være frivilligt eller af egen drift, en raptus - eller alene fordi t.ex storesøsteren går med tørklæde. Igen, altså som en identitetsmarkør.

Men jeg har boet på Vestegnen i mere end 25 år, og derfor helt tilfældigt adskillige gange på afstand kunne iagttage, hvordan piger bestemt ikke har noget særlig stort råderum for selvstændig kreativ udfoldelse.  Jeg kunne f.eks nævne de par gange jeg har set piger tage tørklædet på, lige inden de stiger af bussen på vej hjem fra skole. Men nu handler det om tørklæder, Iran, piger og social kontrol.

Betragt bussen her til venstre. Det er rute 141 der kører fra Glostrup, lige når den drejer ned mod Albertslund station.  I den slags busser har jeg haft mange spøjse oplevelser.

Gennem en længere årrække var der blandt chaufførerne en flink iransk mand. Jeg anede faktisk ikke han var fra Iran, han havde hvidt hår og skæg, og kunne gå for at være en slags nordmand o.lign. Men det fandt jeg ud af, engang jeg havde en længere samtale med ham under turen, om et eller andet der var sket (husker simpelthen ikke hvad).

Jeg arbejdede inde i København, og stod ofte af i Glostrup, handlede i centret og tog så 141'eren derfra. En dag stod jeg så i Netto i Glostrup, og der var en kø, blandt andet foran mig en mor og hendes to døtre, måske 8 og 10 år, begge med tørklæde. Det er jo relativt normalt på disse kanter. Henne ved busstoppestedet stod de der sørme igen, og pigerne læste i gratisaviser. Det var dengang der var en masse forskellige slags: MetroXpress, Urban, 24Timer, hvad de hed. Så kom bussen, og moren og pigerne var lige foran mig i køen igen. Det var den iranske chauffør der kørte.

Til min store overraskelse henvendte chaufføren sig til pigerne. På dansk (ikke persisk eller andet) sagde han : "Dem må I ikke have, det ved I godt!". Og så tog han gratisaviserne ud af hænderne på pigerne og lagde dem op i vinduet.

Jeg var ved at koge over, men sagde ikke noget. Da jeg skulle af stod pigerne og moren også i midtergangen, og der var næsten ingen andre passagerer. Jeg spurgte lavmælt moren noget i retning af "Hvad skete der lige før?" - men hun rystede bare på hovedet, sagde et eller andet, jeg fik det indtryk at hun slet ikke forstod dansk. Eller lod som om.

Så kiggede den "store" pige på mig, og sagde (i øvrigt helt uden distinkt indvandrer-accent) : "Det skal du ikke tage dig af, det gør ikke noget, det er sådan det er". Og så skulle jeg af, der blev ikke sagt mere.

Hvad skal man sige?

Når den sociale kontrol kan foregå så åbenlyst - chaufføren agerede jo i praksis en slags religiøst politi midt i et offentligt transportmiddel - så er der ingen der skal komme og bilde mig ind, at vrimmelen af små tørklædepiger alle som een gør det af egen drift og frivilligt. Eller, at de ikke har det store problem med det. Eller, at de "42 gram stof" i mange tilfælde ikke blot er toppen af isbjerget, ift. hvordan piger begrænses og holdes i en slags kulturelt bur, på alle mulige andre måder også.

Den danske stat kan ikke bedrive dyneløfteri, og der er relativt højt til loftet, i forhold til hvad vi kan foretage os inden for hjemmets fire vægge.

Men staten kan sætte nogle rammer op, så der er et frirum for pigerne, i det mindste medens de går i skole, eller bevæger sig rundt i det offentlige rum.  Og så kan de jo altid træffe valget senere, om de vil gå med tørklæde eller ej.

Resultatet af berøringsangsten ser vi i dag med de såkaldt "brune gymnasier". De føromtalte "gode familiers" børn flokkes om nogle ganske bestemte institutioner som de dominerer totalt. Her vogter de nidkært på hinanden og deres religiøse og kulturelle forpligtelser. Så meget, at det er uudholdeligt for mindre traditionsbundne indvandrere og ikke mindst danskere, overhovedet at være der.

Regeringens løsning er noget med kvoter og såkaldt busing, så vidt jeg kan forstå. Og det er naturligvis også fæl og ækel racisme, hvis man skal tro islamisterne og humanisterne. Men dybest set starter det hele i folkeskolen, eller grundskolen, det er her - i de formative år - normerne og identiteten dannes. Og det er ikke godt for nogen, hvis det sker bag et tørklæde, og man bare kan kigge ud af vinduet medens de andre leger. Eller læser avis.

Men det handler langt fra blot om omsorg for piger

Illustrativt kan man dvæle lidt ved Egyptens præsident Gamal Nasser, som i en tale til parlamentet (1966) med bidende ironi "tog pis" på det Muslimske Broderskab, der dengang var i fremmarch. De krævede bla. alle Egyptens kvinder iført hijab eller tarha:

Akja, det er mange år siden. Findes der sådanne typer, nogetsteds i den arabiske verden i dag? Det Muslimske Broderskab vandt som bekendt den kulturelle kamp i området. Parallelt: Den shia-muslimske pendent til "broderskabet" tog magten ved et kup i 1979, og har siddet hårdt på magten lige siden. Kuppet, eller "revolutionen", blev varmt støttet af venstrefløjen og kommunisterne - som tak var De de første der blev trukket om bag et hjørne og skudt. Der var al mulig grund til at afsætte den forhadte CIA-støttede despot Reza Shah - der var også tortur og undertrykkelse - men Iran gik blot fra slemt til værre. Trist, for Iran kunne virkelig være en kulturel og økonomisk stormagt, et slags mellemøstligt Tyskland, med en rig og overdådig historie.

I Egypten fik de aldrig ram på Nasser, men det lykkedes da at slå hans efterfølger Anwar Assad ihjel ved et attentat i 1981. Det kan jeg selv huske, frygtelige billeder som ikke ville blive vist på TV i dag. Assad var sekulært orienteret, han ville have et moderne Egypten med fremgang, vækst og fred i regionen. Han holdt sågar tale i Knesset! Det strider naturligvis imod en konservativ dogmatik, hvor kvinder skal gå i sort og mænds omdrejningspunkt skal være bazaren og moskeerne. Så han blev slået ihjel. Formlen på "fremgang" i mørkemændenes optik ser nogenlunde sådan her ud:

 
Man kan fortælle lignende historier om stort set alle lande hvor konservativ islam har fået lov til at gro; her er et billede fra et afghansk universitet, september 2021:

For +40 år siden var Afghanistan et relativt "normalt" kaotisk land, hvor mange ting blev prøvet af. Monarkiet blev fjernet, demokrati og en slags socialisme blev afprøvet, en lang historie. Der var sågar et islamisk kup i 1975 der slog fejl, simpelthen fordi befolkningen ikke gad høre på vrøvlet. I dag er Afghanistan en pakistansk lydstat, fuldkommen under Talebans kontrol. Ironisk nok betyder Taleban "studerende" på Pashto.

Et forbud mod tørklæder i den danske grundskole rækker langt udover en diskussion om "frihed" og "42 gram stof". Og det er fuldkommen absurd at sammenligne med det iranske præsteskab. Det her er alvor - ikke et syret spejlkabinet hvor man blot kan gå imod udgangen, når det ikke længere er sjovt.