Skrevet af David KonradUdgivet 0 kommentarer

Er Danmark virkelig et rigt land?

Det er en påstand som går igen og igen. Særligt her under valgkampen 2022 er der skruet gevaldigt op omkring forestillingerne, om Danmarks og danskernes påståede enorme rigdom

Senest kom der et desperat forslag fra Enhedslisten om, at staten naturligvis skal betale recept-pligtig medicin, for her i Danmark er vi jo åh så rige. Men holder dette nu også stik? Hvis vi ser bort fra alt dette som valgkampen i øvrigt også handler om: Flere reelt fattige danskere, nedslidt sygehusvæsen, dårlig folkeskole, politi og fængselsvæsen på pumperne osv - som ikke ligefrem kendetegner et "rigt" samfund - hvad kan man så sige?

Lille land, ingen naturressourcer eller særlige fordele​

Først og fremmest kan man konstatere, at Danmark er et utrolig lille land, som hverken har naturresourcer af betydning eller sidder på "flæsket" i een eller anden sammenhæng. Det kunne være skattely-fordele, særlige bankforhold, sidde på en del af Silkevejen o.lign. Danskerne udgør 0.0473% af verdenspopulationen, og udgør omtrent 0.029% af landarealet.

Det er korrekt, at hvis man slår op i diverse statistikker har DK et relativt højt BNP, og relativ høj indkomst per indbygger. Lige pt. på en 16-plads, efter lande som Kuwait, Schweiz, Norge, Singapore, Irland, Hong Kong osv. Altså allesammen lande som på een eller anden måde lukrerer på markedsmekanismer eller naturressourcer. Ligesom DK f.eks i 1700-tallet tjente gode penge på neutralitetspolitikken, og gik statsbankerot da den glippede, så har et land som Irland overhalet DK indenom ved at være skattely.

Men en 16 plads, det er da fint?

Javist, men man skal kende baggrunden.  Der er fire (4) simple forhold, som gør at man kan kalde Danmark et "rigt" land:

1. Vi er blandt dem, hvor allerflest er på arbejdsmarkedet

I Danmark er det sådan, at 100% forventes at arbejde. Dvs. også kvinderne, som eksempel. Alle der kan krybe og gå, og som ikke har en undskyldning for at være uden for arbejdsmarkedet - t.ex som studerende eller værnepligtig - forventes at arbejde.

2. Vi arbejder os selv ihjel

Danmark har verdens højeste pensionsaldre. Min progressive pensionsalder er t.ex 71 år. Der findes ingen andre steder i verden, hvor dette er sat i system, og samtidig er så højt. Når de strejker i Frankrig, eksempelvis, så er det fordi de brokker sig over en pensionsalder på 50 skal øges med et par få år.

3. Vi betaler verdens højeste skatter og afgifter

Her medregnet t.ex moms osv. Se de galopperende energi-afgifter, moder stat tager broderparten, og udskriver så bagefter en check til de hårdest ramte. En trøst er det, at det enorme bidrag til statens finanser ikke bruges på luksus-villaer til Mette F. på Rivieraen (endnu da), men bruges på at lappe de hullede veje, uddanne de unge osv. Man bruger altså pengene kollektivt fornuftigt.

4. Det hele er syltet ind i et lånecirkus

Danskerne er ikke "rige" sådan personligt, men dybest set blandt de mest forgældede i hele verden. Det er jo ikke pekuniær rigdom som har skaffet den gemene Gymnasielærer et stort hus, fladskærm og 2 biler i garagen, men gæld. Hoved for hoved, hvis vi tæller arv og gæld med, så er den gennemsnitlige inder rigere end den gennemsnitlige dansker. Men danskeren har så en markant højere gennemsnitlig levefod.

Summa summarum

Så alle danskere knokler, og de knokler sig halvt ihjel. Og ikke nok med det, man skal frem til juli eller august måned, før staten er betalt af, og man har "overskud" til sig selv. At det alligevel kan lade sig gøre skyldes det meget favorable lånemarked, hvor Nationalbanken med en AAA-rating i baghånden kan yde pengeinstitutterne nærmest gratis lån, som så strøes ud over danskerne med let og mild hånd. De ved jo Vi betaler tilbage - danskeren vil hellere gå ned med flaget - syg af stress, end at svigte sit tåbelige lån til et samtale-køkken.

Dette er, i praksis - ikke engang sat på spidsen - baggrunden for den tilsyneladende enorme rigdom som kan få politikere til at tro der er råd til de mest vanvittige ting.

Den nordiske model​

Det er ikke engang noget som er særegent for Danmark. Under een hat kan man kalde det for den "socialdemokratiske model", den der har gjort de fleste nordeuropæiske lande så meget rigere, efter især anden verdenskrig.

Men der er intet der forhindrer lande som Botswana, Grækenland, Chile eller Pakistan i at gøre præcis det samme. De kunne så nemt som ingenting i verden kopiere den danske model, og dermed blive lige så "rige", eller stressede - eller forgældede.

Det er dybt sygt, faktisk meget bekymrende, at vi har folkevalgte politikere som selv efter mange år i Folketinget ikke har luret dette grundlæggende setup. For dem er Danmark bare "rigt", basta punktum færdig, og så er der jo carte blanche til de mest vilde forslag.  Og frit råderum til at påstå, at Danmark skylder verden en hel masse, for rigdommen er jo på een eller anden mærkelig måde faldet ned fra himlen, eller måske skyldes noget i drikkevandet.

Nej, Når DK har sendt flere penge ned til f.eks Afrika, end hele den samlede Marshall-hjælp tilsammen, så skyldes det kun et overskud fra danskere som arbejder sig ihjel, og troskyldigt betaler deres skat med glæde. Det skyldes ikke de facto rigdom, men flid i verdensklasse og en kollektivistisk tilgang til tingene.

Danmark høster ikke nogle pengetræer. Det er din mor og din far, din søster og din bror, din onkel og din tante, som utrætteligt bidrager til denne såkaldte "rigdom".

Og det er voldsomt provokerende, at man er parat til at ofre denne indsats på hyperpopulismens alter.

0 kommentarer Du skal være logget ind for kunne skrive kommentarer