Så skal vi til det igen
Den forudsigelige Biden-exit åbner for danske medier en længe ventet mulighed for at skrue ekstra op for kampagnejournalistikken. De samme hoveder som i 2016-2020 frit og uimodsagt kunne digte løs - uden hensyntagen til realiteter og fakta - vil naturligvis gribe chancen for at begynde forfra med spekulativ misinformation.
Allerede omtrent en time efter annonceringen af Bidens farvel til præsidentkandidaturet, dukkede en gammel kending således op i BT'sYellow Journalism-univers: Vi taler om Jørn Brøndal fra antiamerikanske studier på SDU, der i Trump-perioden blev berømt for sine mange konspirationsteorier og skråsikre spekulationer. Spekulationer som naturligvis aldrig gik i opfyldelse, og som han i øvrigt aldrig siden er blevet konfronteret med.
Under Biden har Brøndal været påfaldende tavs - men nu er ballet åbnet igen, der er frit slag til at sige, mene og påstå stort set hvad som helst, under dække af den immunitet, som "eksperter" af een eller anden grund ofte udstyres med i Danmark. Deres rolle er at fable løs og bygge narrativer op - det er sjældent for gøre folk klogere. Og derfor giver det for medierne jo heller ikke rigtig mening at faktatjekke deres udgydelser, hverken i øjeblikket eller retrospektivt.
Først og fremmest ser den race-glade ekspert det som sin rolle at tale Kamala Harris op, og ligefrem italesætte Bidens exit som en slags fordel for demokraterne :
© www.bt.dk
Jørn Brøndal mener, at det er "håbløst" på forhånd at sige noget om Kamala Harris chancer. Faktisk er der ifølge ham "flere oplagte grunde" til at Harris ligefrem skulle klare sig bedre :
Logisk set giver det mening, fordi hun er yngre end ham. Hun kommer ikke til at falde igennem til debatterne og har langt bedre chancer for at forsvare sig imod ham
Brøndal "glemmer" tilsyneladende, at Biden ikke er gået af på grund af alder, men fordi han er stærkt alderdomssvækket og dement. En klassisk ad-hoc hypotese fra professoren, som altså med en lille finte vender fokus fra de konkrete årsager og alt det som demokraterne internt har diskuteret.
Brøndal "glemmer", at Kamala Harris er den mest upopulære vicepræsident i hele USA's historie, samt at hun fra dag 1 har været kørt helt ud på et sidespor. Vi har aldrig set en vicepræsident med så lidt indflydelse eller gennemslagskraft. Amerikanerne kender hende primært som meme-materiale, ikke som vicepræsident.
Og så "glemmer" Brøndal, at Kamala Harris er berygtet for at tale sort, for rent ud sagt at vrøvle og ikke mindst for at gentage sig selv i tide og utide - som regel helt uden for kontekst. Man skal vist være ivrig lotto-spiller, eller gå og frygte at man bliver ramt af lynet, hvis man vitterlig forestiller sig Harris som en type, der pludselig springer ud som slagkraftig debattør der kan matche Trump.
Harris virker derudover generelt til at have ualmindelig ringe viden om samfundsforhold og politik generelt, hvis ikke ligefrem under middel i begavelse. Nogle vil måske indvende, at hun har taget en jura-eksamen fra UC Hastings (i andet forsøg) men i det amerikanske folkevid tolkes det af mange som udtryk for den velkendte klassiker: Er du og din familie rig nok, og har de rigtige forbindelser, dvs. er priviligeret, vil du altid kunne få en eksamen, uanset indsats og evner.
Alligevel bliver Kamala Harris' baggrund af Brøndal twistet til en slags styrke:
Der har været en tendens til, at afroamerikanske mænd har bevæget sig i retning mod republikanerne. Det kan være, hun kan bremse det - ikke mindst på grund af hendes afrojamaicanske-indiske baggrund
Her "glemmer" Brøndal helt Kamala Harris irske og skotske rødder, og hvordan hendes forfædre har levet i sus og dus på Jamaica som ejer af 25 slave-plantager. Hendes tipoldefar har endda lagt navn til Browns Town på Jamaica. Hvis man skulle begynde at tale om "reparations" på Jamaica, så ville Brown/Harris-navnet være blandt de første der bliver nævnt. Til overflod stammer hendes mor fra den indiske Brahmin-overklasse.
Altså hele vejen rundt har den priviligerede Kamala Harris en indvandrerbaggrund, som ingen verdens "afroamerikanske mænd" kan relatere til, hverken i fortid eller nutid. Det giver kun mening hvis man som Brøndal udelukkende fokuserer på hendes lidt solbrune kulør, og ikke på den forbitrelse som mange afroamerikanere har, i forhold til et for dem systemisk "white privilege". Faktisk fungerer hendes baggrund formentlig kontraproduktivt, det kunne popularitetsmålingerne tyde på, for i en minoritetsmæssig sammenhæng er intet værre end "kartoflen", som det jo også kan observeres i Danmark. Så hellere stemme på en "rigtig" hvid ...
Men ypperstepræsten har talt
Og Brøndal vil aldrig nogen sinde blive spurgt ind til, hvorfor han tog fejl. Og det vi kan se ind i, desværre, er tre måneders vild medie-konkurrence om at overbyde hinanden med skøre spekulationer og vilde påstande, som vil få selv Trump til at blegne af forlegenhed. Og horden af "eksperter" vil stå i spring for at lege med, men risikofrit - det er en komplet gratis omgang.
For medierne handler det naturligvis om clicks og gruppetænkning, men man kan undre sig lidt over "eksperternes" motiver. Men så må man huske på, at det kun er et par håndfulde "eksperter" der stiller op til mediernes cirkus. Det store flertal er tavse, og det er der formentlig to grunde til: Mange vil sådan set bare forske i fred, de vil ikke lægge navn til overfladiske skriverier;- og dem som har et mere jordnært og kvalificeret syn på t.ex amerikansk politik, de kan alligevel ikke bruges af medierne, for de genererer hverken sensationelle påstande - eller kan bruges som løftestang for det etablerede god/ond-narrativ.
Puha, jeg tror det bliver slemt. Og jeg kan simpelthen ikke begribe hvorfor. Det er trist, at danske medier i nærmest helt overdreven grad dækker USA frem for t.ex Sverige, Tyskland, England eller for den sags skyld Indien og Kina, og samtidig dækker USA på den allermest useriøse måde, som man overhovedet kan forestille sig.
Det er som om USA skal "sælges" på en bestemt måde, frem for at blive beskrevet på en fakta-baseret baggrund. Det er jo dybest set ude af danskernes hænder. Danskerne kan ikke stemme, skal ikke stemme, og det er for Danmark stort set lige meget hvem der vinder.
Her vil nogen måske indvende, at det gør en kæmpe forskel for "Europa", "aktiekurser", "freden", "Ukraine" og jeg skal komme efter dig, Men i praksis viser det sig at være ubetydeligt. Alle disse påstande er dybest set blot udtryk for mediernes sensationalisering, deres overskriftjournalistik som diverse "eksperter" så har siddet og bekræftet uden fugls føde af fagligt funderet argumentation.
Jeg tror ikke et sekund på at Kamala Harris bliver nomineret til præsidentkandidat. Og endnu mindre på, at hun i givet fald skulle kunne vinde. Men selv hvis det skete, så ville det faktisk ikke få nogen større betydning for Danmark eller danskerne heller.
Men BT får da nogle clicks ud af det, og Brøndal får nogle citationspoint sat ind på kontoen ...