Skrevet af REDAKTION Udgivet , redigeret for  0 kommentarer

Juletid er terrortid

Endnu engang har en fjernkulturel indvandrer ødelagt livet for hundredvis af uskyldige mennesker. Denne gang tyskere i julestemning, hvis eneste brøde var, at de havde den forkerte hudfarve og ikke er muslimer. Det sker efterhånden oftere end Danmarks Radio genudsender Matador eller Huset på Christianshavn ...

I Afrika har det været en fast tradition gennem årtier. Særligt i Nigeria er massakrer i forbindelse med gudstjenester og julefejringer en årligt tilbagevendende begivenhed - med igennem årene tusindvis af dræbte og lemlæstede.

Desværre lyver overskriften, vi får ingen rimelig forklaring fra Hans Jørgen Bonnichsen.

Men også i Europa er det blevet en del af juletidens smukke ritualer.  Antallet af gennemførte angreb er færre end i Afrika - endnu - men det skyldes at politi og efterretningstjenester er på overarbejde, og hvert år får forpurret stribevis af planlagte angreb. 

En anden nylig opstået tradition er også de forblommede bortforklaringer og udglattende "ekspert"-kommentarer. Med en præcision og forudsigelighed som et Schweizer-ur gik der kun få timer, før "ekspert" Hans Jørgen Bonnichsen var i medierne for at øse ud af sine enorme viden.

Under overskriften "Tidligere PET-chef om angreb på tysk julemarked: Derfor kunne det ske" får vi et indblik i, hvad den tidligere operative chef i PET gør sig af tanker i forbindelse med sådan et terrorangreb :

Det er utrolig lang tid siden, at man har set et angreb mod et julemarked. Det er det, man kalder et 'blødt punkt', som til enhver tid kan blive udsat for ting, der medfører forfærdelige skader.

Og synspunktet bliver længere nede i artiklen ikke uddybet eller nuanceret, men sådan set blot repeteret :

Det er meget, meget lang tid siden, at jeg har set terrorhandlinger af lignende slags. Det er nok det, der i allerhøjeste grad overrasker mig. At vi nu pludselig ser den form for terrormål – altså et 'blødt punkt'.

Mest opsigtsvækkende er dog "analysen" :

Der sker jo det, at hvis man i en lang periode har oplevet fred og ingen fare, så begynder man at lulle sig ind i vanen – og vanen er nok det værste, der overhovedet findes, når man taler om sikkerhedsarbejde.

Det som Bonnichsen siger, er, at det dybest set er tyskernes egen skyld

Men Bonnichsens postulat er ganske enkelt usandt

Allerede torsdag 28/11/2024, altså lidt under tre uger før terrorangrebet i Magdeburg, kunne man i tyske medier - f.eks statsdrevne Deutsche Welle - læse, at indenrigsminister Nancy Faeser advarede folk om at være "opmærksomme" og "årvågne" ved den kommende sæsons julemarkeder. Naturligvis som følge af den "høje trussel for terrorangreb". 

Tyskerne har netop ikke "lullet sig ind i varmen", men kæmper dagligt med en grotesk stor terrortrussel. En terrortrussel der ikke skyldes "bløde punkter", men udelukkende skyldes tyskernes ekstraordinære åbenhed over for voldsparate muslimer. 

Det er heller ikke sandt at Tyskland i "en lang periode periode har oplevet fred og ingen fare".  Der går ikke en uge uden afværgede terrorangreb eller groteske ud-det-blå overfald på helt almindelige tyskere.

Hvis vi nu bare isoleret ser på Magdeburg, så er det kun 6 måneder siden en afghaner først stak en landsmand ihjel, og derefter gik amok i en blodrus mod tyskere der så Tyskland spille mod Skotland under EM i fodbold. 

I forhold til julemarkeder skal vi ikke længere tilbage end til fredag 06/12/2024, altså for to uger siden, hvor et terrorangreb imod et julemarked i Bayern, Augsburg, blev forpurret. En 37-årig iraker planlagde at drøne gennem julemarkedet med et køretøj - det blev heldigvis afværget, men det lykkedes altså så for den 50-årige Saudi-Arabiske læge et par uger senere, der nu er i politiets varetægt.  

Også Hans Jørgen Bonnichsens tidsfornemmelse kan undre.  Med "meget, meget lang tid siden" mener han formentlig 8 år (2016), hvor det spektakulære angreb på et julemarked I Berlin fandt sted. En lastbil pløjede sig gennem julemarkedet (aner man et mønster?), 12 blev dræbt og 56 såret. Gerningsmanden var dengang en asylansøger fra Tunesien ...

Men vi skal bare over på den anden side af den tyske grænse, til Strassbourg, hvor et julemarked i 2018 blev udsat for et terrorangreb af en 29-årig algierer.  Med pistol og kniv fik han slået 5 ihjel og sårede 11; 4 af de sårede får aldrig et normalt liv igen. Gerningsmanden flygtede i taxa, og først to dage efter blev han opsporet og senere dræbt i en skudveksling med politiet. 

Forudsigelig konsekvens

Det er vist meget godt at 81-årige Bonnichsen ikke længere har noget med PET at gøre. Men det er lidt uforståeligt at han stadig benyttes som "ekspert". Det er knap 20 år siden han gik på pension, og var i sin aktive karriere kendt for at tage enddog overordentlig let på terrortruslen. Han var ganske enkelt imod skærpet terrorlovgivning, og var en central figur i den såkaldte Tunesersag, der handlede om et mordkomplot imod Muhammed-tegneren Kurt Westergaard. 

Nå, men om ikke andet vil det seneste terrorangreb i Magdeburg formentlig få stor indflydelse på det tyske nyvalg 23/02/2025. Alternative für Deutschland står i forvejen til en jordskredssejr. 

Tyskerne har haft tålmodighed som engle. De har levet med "Wir schaffen das" samtidig med, at de har kunne se deres samfund og "ordnung muss sein" styrte i grus for øjnene af dem. 

Og så kan Politiken, DR og alle de andre jamre over at "højreekstremismens spøgelse vandrer gennem Europa". Der vil komme stærkere snaps i juleglöggen, men det skyldes ikke højreekstremisme, men islamisk terrorisme og uduelige regeringer som har ladet det ske.

Hvis man har en twitter / 𝕏 konto kan man se en overvågningsvideo fra terrorangrebet i Magdeburg her -> https://x.com/SumitHansd/status/1870298139397128695.  

Det er biler der slår ihjel

Ekstra Bladet skrev om "drama på tysk julemarked" (direkte antithensen til deres normale clickbait-overskrifter), og det var naturligvis en "bil" der var synderen ...













Det er altid forunderligt at følge mediernes italesættelser og narrativer. Når det gælder skydevåben bliver man latterliggjort hvis man hævder, at det er mennesker som slår ihjel, ikke våben - men det er naturligvis noget ganske andet når det gælder terror. Over en bred kam var alle de store toneangivende internationale medier enige om, at det var en bil der kørte ind i folkemængden, ikke en mand.

0 kommentarer. Skriv en kommentar som gæst eller opret dig som bruger. Gæstekommentarer godkendes før de vises.