Den 8 marts - Kvindernes internationale kampdag - same procedure as last year

"Kampdagen" føles mest af alt som et deja vû; eller som genudsendelse af en dårlig TV-sketch, hvis eneste kvalitet er genkendelsens glæde. Noget kunne tyde på, at trætheden også er ved at indfinde sig på institutionernes indre linier

Tag nu for eksempel VIVE, "Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd". Her i dag den 8 marts 2023, lagde de følgende tweets op :

Men se så hvad VIVE tweetede tilbage i februar 2022. Præcis samme smøre som "kampdagen" 2023:

Af deres "tråde" (på 9 hhv. 8 tweets) er 7 de samme helt ned til sidste punktum, og i samme rækkefølge. I 2023 er et enkelt 2022-tweet splittet op i to, til gengæld er der så lidt dobbelt-konfekt med det samme tweet x 2. Altså 1:1 copy paste. I begge tilfælde er begrundelsen den samme: "Den seneste uge har der været gang i debatten om kønskvoter" hhv. "Hvad betyder kønskvoter i bestyrelser og topledelsen for virksomheders præstationer og beslutninger?"

Det vidner ikke ligefrem om sprudlende interesse for emnet. Hvad værre er, i begge "tråde" mangler vi helt og aldeles dokumentation. Den har jeg fundet og gennemgår lidt senere - for måske lidt overraskende handler den slet ikke om kønskvoter overhovedet. Det er bare noget VIVE kobler på, endda af to forskellige omgange, - men først ...

Lidt om VIVE​

Hvad der i 2022 ansporede VIVE til at poste disse tweets er lidt uklart. Der var ingen store folketingsdebatter om emnet, eller større polemik-fejder hverken i "rigtige" medier eller ude på SoMe-overdrevet. Det mest skelsættende der skete i dagene omkring 23 februar var sådan set, at forsangeren Gary Brooker fra det berømte 60'er syreband Procol Harum afgik ved døden.

VIVE tweetede ingenting på kvindernes kampdag 08.03.2022, eller også har de efterfølgende fjernet disse tweets. Det var til gengæld samme dag - af alle dage - VIVE offentliggjorde deres 2021-regnskab. Det er spændende læsning, eksempelvis fik de hele 64.3 mio. kr. via bevilling på Finansloven, og havde derudover "eksterne indtægter" på 120.8 mio. kr.  Det er dog alligevel en slat. Det bemærkes at man pga. COVID19 (nedlukninger) havde "lavere projektaktivitet end i normale år med lavere eksterne indtægter til følge".

Af een eller anden mærkelig grund angiver VIVE selv antallet af medarbejdere til at være 269, men tæller man antallet af ansatte sammen får man 287, fordelt på 11 afdelinger. Det er muligt de samme personer optræder i forskellige roller.  Set ift. kønsfordelingen kan man roligt konkludere, at VIVE ikke selv har noget religiøst forhold til "ligelig" repræsentation. Af samtlige ansatte som listes med navn, billede og titel - fra studentermedhjælpere til seniorforskere - er der 168 kvinder og 99 mænd. Eller knap 70% overrepræsentation på spindesiden.

Noget tyder på at det især er en fordel at hedde Mette, dem er der hele 8 af; med en Mette-Louise hele 9 - ikke en eneste f.eks Peter. Ifølge DST findes der 33.272 danskere som har fornavnet Mette, 46.981 som har fornavnet Peter.  Dette er naturligvis en komplet ligegyldig detalje, har formentlig intet med VIVE's firm performance (se nedenfor) at gøre, akkurat som den undersøgelse de selv henviser til faktisk konkluderer ...

For, hvad viser "en undersøgelse ..." egentlig?

Udover at tweete præcis det samme indhold med års mellemrum, falder det lidt i øjnene, at VIVE ikke finder det umagen værd at linke til den forskning de selv refererer til. Umiddelbart ville man netop antage, at dokumentation lå øverst i pandelappen hos et "miljø for anvendt forskning og analyse på velfærdsområdet". Særlig når nu "kerneværdierne" er "uvildighed, kvalitet og anvendelighed". Gen-anvendelighed måske, men ingen bliver jo klogere at et tweet som formidler en gold påstand.

Med lidt googleri' kan man på VIVE's hjemmeside finde en reference til rapporten "Et kønsopdelt arbejdsmarked" fra 2016. Den blev udgivet af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der sammen med KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) i 2017 blev fusioneret og kom til at hedde VIVE.

Langt, langt nede i Et kønsopdelt arbejdsmarked, s.164 (på ottende og sidste sidste side af litteraturlisten) finder man en henvisning til en artikel fra 2005, "Do Women in Top Management Affect Firm Performance? A Panel Study of 2500 Danish Firms". En lille sag på 34 sider, alt medregnet, inkl. dobbelt linieafstand. Påviser denne artikel så, at andelen af kvinder i topledelser har positive effekter på danske virksomheders præstationer?

Nej, det gør den faktisk ikke. I virkeligheden undersøges andelen af kvinder i topposter, samt deres uddannelsesniveau - parret med mænds ditto - og finder, at andelen af kvinder i topposter stiger, og at deres uddannelsesniveau også er stigende - i øvrigt stort set samme udvikling som for mænd i topposter i samme periode - og at uddannelsesniveaet (kompetencer) hos virksomheders ledere ser ud til at afspejle sig på bundlinien, eller det som i artiklen kaldes firm performance. 

Firm performance defineres rimelig bredt (s.7) men der findes ingen tabeller eller tal hvor man kan sammenligne t.ex "Net result after tax/net assets" mellem virksomheder hvor der er hhv. mandlige og kvindelige topledere. Hvordan skulle dette også kunne lade sig gøre? Det skyldes åbenbart pladshensyn:  "Due to space considerations we do not show the full estimation results for all the models in this paper. The full estimation results are available from the authors upon request". Gad vide om nogle, nogen sinde - udover forfatterne selv - har set disse estimation results? Tabellerne (estimater?) i bilagene er for mig nærmest umulige at afkode.

Kort ridset op

Artiklen indledes med at præcisere, at der findes meget få studier på området, og at disse studier hidtil har vist ingen eller sågar negativ effekt :

Only very few studies from outside the US exist on this topic. Du Rietz and Henrekson (2000) analyse firm performance and women on boards for a sample of Swedish firms. They find that if not controlling for firm size and sectors, firms with women on the board seem to under-perform. However, when controlling for these factors, the underperformance hypothesis could not be confirmed. For Denmark, a recent study by Rose (2004) did not find any significant relationship between the percentage of women on the boards of directors of the largest listed Danish firms and firm performance (measured by Tobin’s Q). Thus, the conclusion from the previous empirical studies is ambiguous. 

Forfatterne stiller så nogle gode spørgsmål op: Ser det anderledes ud hvis man korrigerer for t.ex virksomheders alder og størrelse? Kan man spore en ændring hvis man følger de samme (og sammenlignelige) virksomheder over tid? Kan man se en positiv effekt, hvis "well-performing firms" ..."decide to employ more women (or minorities) because they decide on a more risky strategy"? (Ja, der står sgu' risky!). Konklusionen er (s.22, sidste side af artiklens tekst) :

Using a sample of the 2500 largest Danish firms over the period 1993-2001, we analyse empirically whether the proportion of female top CEOs or members of boards of directors really affects firm performance. The conclusion is ambiguous and depends both on the measure of performance and the measure of the proportion of women in management. The effect on firm performance of a higher fraction of female top CEOs varies from none to positive. Performance measures which approximate the mark-up, e.g. gross value added, are affected more positively and more significantly than the other performance measures, e.g. net result/assets. Furthermore, the results show that the positive performance effects are mainly related to female managers with a university degree while female CEOs who do not hold a university degree have a much smaller or insignificant effect on firm performance. Next, female members of boards of directors elected by the staff seem to have positive effects on firm performance. However, this positive effect does not carry over to other female board members, where the effect is negative - a result, which may be explained by the fact that a significant part of the women on boards have family ties to the owners.

Altså, der er heller ikke i dette studie påvist nogen særlig positiv effekt ved at have kvindelige topledere. Og slet ikke at "andelen af kvinder i topledelsen har positive effekter på danske virksomheders præstationer". Det påvises at det har betydning for bundlinien at topledere er kompetente, dvs. har en længerevarende uddannelse. Det er faktisk eneste positive effekt der kan måles. Men det gælder jo også mænd - og der er formentlig ingen som er overraskede over, at veluddannede ledere som regel er bedre end ledere uden kompetencer eller relevant uddannelse.

Hvordan de har målt den med kvindelige bestyrelsesmedlemmer som vælges af medarbejdere har effekt, men alligevel ikke effekt, er lidt sort. Intetsteds kan vi se om det har betydning for "firm performance". Vi får også en lille ad hoc-hypothese, der skal forklare hvorfor kvindelige bestyrelsesmedlemmer (åbenbart) under-performer: Det skyldes at de i højere grad er udpeget af familiemedlemmer som kransekage-figurer. Men det gælder vel også mænd, der kun proforma sidder i en bestyrelse fordi de er i familie med X? Det sammenlignes ikke engang. Her føler man sig forpligtiget til at forsvare kvindekønnet:  Inkompetente kvinder er altså heller ikke ligefrem værre end inkompetente mænd.

For dybest set er der jo nok ikke nogen som helst forskel på hvordan kvindelige eller mandlige topledere eller bestyrelsesmedlemmer performer, overhovedet! Det handler slet og ret om uddannelse, og naturligvis motivation og drive.

Det som man kan udlede er, at hvis danske virksomheder skiftede uduelige mandlige bestyrelsesmedlemmer ud med kompetente kvindelige, så vill man nok kunne se det på bundlinien. Positivt, altså. Men ikke fordi de er kvinder, men fordi de er mere duelige. Det samme ville være tilfældet, hvis man udskiftede uduelige mænd med duelige mænd. Eller skiftede uduelige kvinder ud med kompetente mænd osv. 

Og eftersom kvinde-kønnet dominerer på de videregående uddannelser, og ift. f.eks PhD'er dominerer alle fagområder fraset de "hårde" naturvidenskabsdiscipliner, så er det jo sikkert som amen i kirken, at virkeligheden ser noget anderledes ud i dag end for +20 år siden. Og at vi fremadrettet også vil se endnu flere kvindelige topledere, som gør en positiv forskel på firm performance. Men de vil gøre det fordi de er dygtige ledere og har de adekvate kompetencer og uddannelser med sig, ikke fordi de er kvinder.

Så hvis man skal dissekere VIVE's kampdags-tweet ​

Så henviser de til en artikel der ikke handler om kønskvoter. Artiklen kan heller ikke bruges som et slags bevis på, at dette at have en kvindelig topleder i sig selv betyder noget for bundlinien.

Ejheller det modsatte - men det gør uddannelse derimod. Så VIVE's tweets burde - i fald de ønskede at formidle "anvendt forskning og analyse" signalere det simple budskab: Uddannelse betaler sig! Det giver sorte tal på bundlinien, og kvinder er mindst lige så gode som mænd, blot de har den relevante uddannelse. Det er ikke en kvalitet i sig selv at være kvinde, eller mand - det er en kvalitet at besidde de rigtige kompetencer. Det er dette, som den forskning VIVE selv henviser til, rimeliggør. Og ikke særlig meget andet, også selvom det formentlig var ambitionen.

I skrivende stund, sent om aftenen, har #8marts end ikke trendet på twitter. Det har #jonstephensen derimod. Uha, en mand. Når selv VIVE blot bevidstløst reposter gamle tweets, med +20 år gamle data, så er det nok et vink med en vognstang.