Men det var jo netop ikke "Frihedens Stemme" der offentliggjorde nyheden

Frihedens Stemme er officielt talerør for Rasmus Paludan og Stram Kurs. Og nu er websitet så blevet indklaget for Pressenævnet, men faktorernes orden er ikke ligegyldig. Som i bestemt ikke.

Har man tilmeldt sig Pressenævnet risikerer man naturligvis en løftet pegefinger, hvis man bryder helt almindelige regler om god presseskik, eller de såkaldt presseetiske regler. God presseskik bør altid overholdes, så vidt som muligt - og det er ikke et "frikort" ikke at være tilmeldt. 

Dfo hørte om historien 26.11.2022. Rygterne gik, og der var to vinkler: Den ene et spørgsmål om hvorvidt det vitterlig kunne være sandt. Den anden nogle påstande om, at flere medier allerede havde skrevet historien, men af een eller anden grund havde trukket den tilbage igen. 

Som totalt indifferent i forhold til sladder om "kendte" virkede det hele ret ligegyldigt. Men man kunne hurtigt konstatere to ret interessante forhold :

- At Wikipedia var blevet rettet, rettet tilbage, rettet osv, i et omfang så artiklen til sidst var blevet låst. 

- At Googles såkaldte "Infopanel" til højre side formidlede den sørgelige nyhed som en kendsgerning. Google stjæler jo ukritisk oplysninger om personer fra Wikipedia, så selvom Wikipedia altså låste artiklen i sin oprindelige form, fortsatte Google-søgninger med at vise det, andre medier angiveligt som følge af almindelig pli (presseetiske regler) mente var utidigt.

Dette kan dokumenteres, tog faktisk et et screenshot af Google SERP 30.11.2022, tidsstemplet er 16:59:37 (men ingen grund til at vise det her, kan tilsendes mod forlangende). 

Ikke fordi den slags historier overhovedet nogen sinde kan være interessante for Dfo, men fordi det en dag kunne være et fint eksempel på netop hvordan Googles automatiserede systemer nemt kan overtræde god presseskik. Det er bare "bits og bytes", der er ingen overvejelser bag. Og så naturligvis et eksempel på, hvordan indholds-tyveriet er sat i system i et omfang, der virker overvældende invasivt og unødvendigt. 

GossipDK

Samtidig, allerede fra 24.11.2022, flippede folk helt ud på /r/GossipDK. Hvis nogen ikke skulle kende til dette "fænomen" i forvejen, så er det en ulækker subreddit hvor anonyme mennesker deler sladder, had, voksenmobning, løgnehistorier osv. omkring alt hvad der kan krybe og gå af "kendte" i Danmark. Spekulationerne var meget vidtløftige, der blev "delt" rigtig mange rygter og hearsay om de implicerede. GossipDK er med astronomiske længder det site, som skrev allermest om sagen, og skrev allermest nedladende, konspiratorisk og løgnagtigt. "Jeg kender en sygeplejerske, der kan bekræfte ..." osv, som blandt de mere milde eksempler.

Ja, godtfolket på GossipDK kunne tilmed berette om den ene og den anden kendis, som på egne respektive sociale medier bekræftede historien. Enten direkte eller mindre direkte. 

I skrivende stund står det meste der endnu, er man lidt fingernem kan man sagtens finde trådene frem, startende fra tidligt på dagen 24.11.2022, hver især med hundreder af kommentarer og tusindvis af likes.  Men nu er det blevet hverdag, og historien bekræftet - og så kan dyneløfterne på GossipDK i stedet kaste deres kærlighed på t.ex Rasmus Paludan. Der mangler totalt selvrefleksion. 

I det mindste bedrev Frihedens Stemme journalistik

Det som Frihedens Stemme så gjorde, var slet og ret at få bekræftet oplysningerne. Altså at få verificeret påstandene fra flere uafhængige kilder - som man jo bør gøre ifølge god presseskik. Det var ikke FS som "breakede" historien, eller fandt på den. Den kom jo netop fra sladdertanterne på nettet, de sociale medier, Wikipedia og Google. 

Frihedens Stemme er så vidt vides i høj grad også drevet af kunstneren Uwe Max Jensen. Nogle kalder ham "provokunstner", men i min optik er der sådan set ikke rigtig nogen forskel. Det er nok primært en negativ betegnelse baseret på øjnene der ser, mere end en objektiv kategorisering.  

Men Uwe Max er rent faktisk også uddannet journalist. Og vinklen på "Frihedens Stemme" var klart fagjournalistisk funderet. Er historien sand? Det fik man bekræftet. Og videre, når den nu var sand, hvorfor bragte andre medier så ikke historien, selvom de angiveligt allerede havde skrevet artiklerne, og nettet "kogte"? 

Og hvorfor spillede nogle kendisser forargede? Folk som i andre sammenhænge selv aldrig har været blege for at udbasunere deres insider-viden på egne sociale medier? Men denne gang var det åbenbart noget andet. Det er da et godt spørgsmål. Ligesom der er forskel på kunstnere, er der åbenbart også forskel på kendte og tragiske begivenheder. Nogle har mere krav på privatliv end andre. 

Faktorernes orden er ikke ligegyldig

Nu er Frihedens Stemme så indklaget for Pressenævnet. Og det er da fair nok. Men det skyldes (vel?) udelukkende at mediet som de eneste af alle de mange, mange som skrev om rygtet og indirekte bekræftede - på deres Instagram, Facebook o.lign - ikke er tilmeldt Pressenævnet. Og at Wikipedia, Google, Reddit ikke er tilmeldt Pressenævnet ... 

Og så ender det mærkværdigvis med en overskrift ala den på Ekstra Bladets hjemmeside, som man kan se i screenshottet herover. Man får uværgerligt fornemmelsen af en slags bodsøvelse. Køen ved håndvasken er alenlang, og forbløffende mange danskere kendte til den tragiske historie lang tid før 02.12.2022 - og ville have gjort det uanset om Frihedens Stemme havde skrevet om det eller ej. 

Hvornår offentliggør et medie noget? Rent logisk må det vel være, hvis mediet er de første til at gøre det, og der på tidspunktet kun er få interessenter der kender til den offentliggjorte begivenhed. "Kvinde død i ulykke kl 7.23 på motorvej X", "de pårørende er underrettet". Her kan et medie så være de første, formentlig uden nogen sinde at have spurgt de pårørende. Men historien har måske "almen interesse", og selvom "kvinde" måske er anonymiseret, kan de fleste i den afdødes nærhed formentlig lægge to og to sammen. Eller se retssager, opsigtsvækkende domme kan have "almen interesse", og navneforbud i den forbindelse blive ophævet, og så træffer stribevis af medier som regel den beslutning at offentligøre navne helt uden at spørge de involverede parter om lov. 

I tilfældet HH var offeret ikke anonymiseret, men det havde (for nogle) "almen interesse". Her må man minde om den med "inviterer du pressen til dit bryllup, må du også forvente, at de kommer til skilsmissen eller begravelsen".  Det lyder kynisk, og er det også, men hvem bestemmer egentlig hvor lang karensperioden skal være? Der er næppe nogen, kendt som ukendt, der ligefrem ønsker at se en historie om deres afdøde pårørende i medierne, eller blive nævnt ved navns nævnelse i en sag om lad os sige skattesnyd. Følger man princippet til ende ville rigtig mange historier aldrig blive skrevet, fordi formentlig ingen ønsker den slags skrevet i noget som helst medie. 

Men lige i dette her tilfælde var 10 dage OK, 5 dage var ikke? Samtidig med at nettet kogede over, og man bare kunne søge på navnet, slet og ret få det bekræftet med et simpelt opslag på Google?  

Dette er bestemt ikke ment som et forsvarsskrift, for at viderebringe stærkt personlige oplysninger eller tragiske historier - imod pårørendes udtrykkelige vilje - blot fordi man kan. Tværtimod. Det ville da være befriende med en kulturændring i medierne generelt. Men de presseetiske reglers krav om "almen interesse" virker nogle gange som en noget uigennemskuelig gummiparagraf. Det er ikke altid lige indlysende, eksempelvis i forhold til skjult kamera, om det nu har krænket de involverede eller tjent almenhedens interesse. Det flagrer lidt i vinden.  Der findes ingen skematisk formel. 

I dette her tilfælde har en "klageberettiget" så klaget over Frihedens Stemme til Pressenævnet, og 100% i orden.  Men hvis jeg var den klageberettigede, ville jeg også foretage en grundig rengøring i den lidt fjernene bekendtskabskreds, og i forhold til hvem man egentlig interagerer med på sociale medier. Andre "kendte" burde måske overveje, hvor kendte de i virkeligheden ønsker at være. 

Der er mange som virkelig ikke har opført sin pænt her. På GossipDK var anklagerne imod forældrene helt uhyrlige. En del af disse anonyme voksenmobbere - hvor man mistænker flere for i virkeligheden at være journalister ansat på medier tilmeldt netop Pressenævnet - kunne formentlig uden større besvær dømmes efter §267.

Og et eller andet sted virker FS blot til at have gjort det samme, som f.eks også er Ekstra Bladets platform og metodik, slet og ret deres forretningsmodel. EB er også tilmeldt Pressenævnet, men de har en alenlang record udi at gå lige til grænsen og langt, langt over, og så kan avisen nogle gange være "uheldige", hvis et offer med overskud og ressourcer nok tager sig sammen til at klage. Så bider avisen i det sure æble - bringer Pressenævnets afgørelse i den trykte udgave på side 12 - men fik en masse klik og solgt en masse aviser. Og går så bare videre til næste sag ...Som nævnt tidligere, ikke at være tilmeldt Pressenævnet er ikke et "frikort", men særlig for tabloidpressen virker dette at være tilmeldt Pressenævnet nærmere som en slags alibi for bare at kunne køre los.  Så har man jo sit på det tørre, sådan "etisk",  hvis og når man får en påtale af Pressenævnet.

Kendte ikke HH, går ikke så meget op i dansk musik, ser ikke fjernsyn. Er typen der kan bladre et Se & Hør igennem, uden at kende en eneste af de afbildede eller omtalte personer, bortset fra Dronning Margrethe, naturligvis. Æret Være Hans Minde! Jeg føler virkelig med forældrene, dem kan jeg huske fra min ungdom. Man forstår deres frustration, afmagt og vrede. Men er det Frihedens Stemme's skyld? Det vil jeg lade op til læseren selv at bedømme.