Kommentar til Informations tendentiøse artikel om "afkolonisering af museer"
© Information
Der er så meget at skrive om her, men husreglerne forbyder mig naturligvis at citere mere end højst nødvendigt, så det bliver blot et par nedslag. Jeg kan heller ikke prale af at have abonnement på Information, som blandt de fattigste i landet er 2.580/år simpelthen for dyrt.
Men så er det jo heldigt at Informations Waleed Sāfi selv deler artiklen i sin fulde ordlyd, via et opslag på Twitter.
Han og Information er tilsyneladende fuldkommen enige med de krænkede araberes forargelse. Det er mikrofonholderi i sin allerreneste form, og der findes ikke skyggen af journalistisk refleksion - eller eksempelvis sådan noget som kildekritik og fakta-tjek. Og muligvis er det hele blot et plagiat-opkog.
Trist, Information er ellers i min optik blandt de "tre store". Altså de aviser som rent faktisk forsøger at fabrikere ægte journalistik;- dem som med relativt små midler forsøger at holde fanen højt, og ikke forfalder til et sammensurium af clickbait, Ritzau og så dødssyg (læs:forudsigelig) holdningsstof, der dybest kun set kun appellerer til en smal gruppe af privilgerede kernelæsere.
De andre aviser er for en ordens skyld Weekendavisen og Kristeligt Dagblad. Nå, men tilbage til Informations artikel.
En stor pærevælling
Det står ikke altid lige klart, hvad der i artiklen er citat fra den "prominente aktivist" Monica Hanna, og hvad der er journalisten Waleed Sāfis egne betragtninger. Faktisk kan man hurtigt konstatere, at vel findes Hanna et sted ude i virkeligheden - hun er ironisk nok uddannet på og tilknyttet det amerikanske universitet i Cairo, AUC - men den såkaldte "Restitution Movement" der italesættes som "international bevægelse" går pænt under radaren, og er med sikkerhed ikke nogen folkelig massebevægelse. Ydermere, så blandes citat-fusk omkring Macron sammen med #MeToo, Black Lives Matter og 117 andre ting, der ikke rigtig har noget med sagen at gøre.
Det virker eksempelvis lidt mærkeligt, at udgangspunktet er Egypten og Rosettastenen - hvorimod de praktiske eksempler og Macrons quotefuckede tale i Burkino Faso drejer sig om det dybe Afrika, dvs. lande et godt stykke syd for Sahara. Egypten har som bekendt en helt anden historie - det er som at sammenligne æbler og elpærer - men alligevel bliver det ene brugt som løftestang eller i forlængelse af det andet.
Er artiklen i virkeligheden "stærkt inspireret af..."?
Frem for at kunne finde noget om "Restitution Movement", så støder man hurtigt på denne artikel udgivet 01.11.2022 på Returning Heritages hjemmeside. Returning Heritage er en rigtig organisation / bevægelse, sådan en som jeg kender i forvejen. Det påfaldende er her, at ord for ord er Hannas udsagn de samme i deres artikel, som Informations interview med selvsamme knap 1½ måned senere. Måske er Monica robot? Eller render rundt med et talepapir så hun er sikker på altid at gentage sig selv - men det virker højst besynderligt. Det gælder eksempelvis også passagerne omkring Rosetta-stenen.
Selvmodsigende påstande
Nå, men Monica Hanna roder sig ud i en forklaring om et såkaldt "impostor-syndrom". For de uindviede betyder det noget i retning af "bedrager-syndrom" o.lign, for det er i sammenhængen en lidt forvirrende valgt glose, derfor den må oversættes til læserne. Men meningen er altså, at de vestlige museer har bildt "tredjeverdenslande" ind, at de ikke havde noget reelt forhold til deres kultur.
Men det er desværre et ubestrideligt faktum. Hvis man ser på de oldegyptiske genstande der findes på vestlige museer - også Danmark, f.eks Glyptoteket - er nærmest alting enten købt af lokale skattejægere, dvs. det er egyptere selv der har plyndret gravkamre osv, det er et helt erhverv der går i arv fra far til søn; eller også er det sket i forbindelse med arkæologiske udgravninger, som man har haft tilladelse til at foretage - tilladelser betalt i dyre domme, i dag ville man kalde det bestikkelse - hvor den lokale myndighed så også fik lovet en stor del af "rovet". I det sidste tilfælde blev fundene blot solgt videre til højestbydende, for de vestlige egyptologers vedkommende endte det meste på museer, enten direkte eller senere via private samlinger der blev testamenteret.
Det unikke ved et land som Egypten er netop den systematiske plyndring og videresalg (samt den omfattende forfalskningsindustri) bedrevet af egypterne selv. Men at man ikke sætter pris på "sin" kulturarv, har som regel at gøre med at det netop ikke er ens egen kulturarv. Derfor havde f.eks spanierne til at begynde med intet problem med at omsmelte inkaernes kunst til guldbarrer. Det "moderne" Egyptens befolkning har som helhed absolut intet med de 32 dynastier at gøre, de har nærmest gjort en dyd ud af at udrydde oprindelige folkeslag. De sidste der blev smidt på porten var jøderne, i 1950'erne. Egypten har været "koloniseret" et utal af gange, og den nuværende primært arabiske befolkning lever i et landskab, som de på ingen måde er delagtige i. Eller historisk har sat pris på, andet end som handelsobjekter.
Som blandt de mere outrerede eksempler, af nærmest uendeligt mange, kan nævnes den daværende hersker over Egypten Al-Aziz Uthman, en sultan i øvrigt af kurdisk herkomst, der i 1100-tallet satte sig for at smadre pyramiderne i Egypten. Begrundelsen var den samme som eksempelvis Islamisk Stats omfattende ødelæggelser af kulturarv i Syrien og Irak. Pyramiderne var "uislamiske" og skulle derfor jævnes med jorden. Heldigvis var opgaven for stor, og projektet blev til sidst opgivet, men det lykkedes da at skabe et stort sår på Menkaur-pyramiden, som man kan se på f.eks wikipedia.
I det hele taget er dette, at sætte pris på gammel kulturarv en temmelig moderne og relativ unik opfindelse. Japanerne har haft samme lidenskab i mange århundreder, som et enestående eksempel, kineserne har som bekendt brændt alt på bålet en 4-5 gange.
Men også i Europa er det en nyere forståelse. Da vestromerriget (officielt) faldt i 476, måtte den selvudråbte germanerkonge Odoacar formane Roms indbyggere om, at de ikke skulle smadre deres egen kulturarv, som de på daværende tidspunkt allerede var i fuld gang med. Det står ret sikkert, at hvis ikke Rom i århundreder havde været en malariasump med måske kun 30.000 indbyggere (efter goterne ødelagde ækvadukterne), som flittigt brugte de gamle templer osv som "stenbrud" - akkurat som egypterne - så havde vi ikke haft noget Colosseum, Pantheon eller Cirkus Maximus i dag. Det er jo ikke sådan, at europæerne har været bedre til at passe på deres egen kulturarv. Men bevidstheden om, at der var noget at bevare i Egypten - den udspringer med sikkerhed fra Europa og begyndelsen af 1800-tallet.
Men i Informations artikel kan man læse følgende påstand:
»Disse argumenter har gennem årtier givet os imposter-syndrom. ’I kan ikke passe på jeres arv,’ har vi fået at vide, og vi har troet på det. Men den går bare ikke længere, for i langt de fleste tilfælde er det bare ikke sandt. Irak havde vildt godt styr på deres museer, indtil den amerikanske invasion smadrede alt.
Men det var jo ikke amerikanerne der plyndrede museerne. Det gjorde irakerne selv, faktisk som noget af det første efter Baath-regimet var blevet afsat. Amerikanerne barrikaderede museerne og satte afspærringer op, men pøblen trængte igennem og plyndrede de irakiske museer for kulturskatte. En tragisk begivenhed, som bla. undertegnede diskuterede flittigt på nettet dengang. Men skulle amerikanerne blot have skudt den irakiske folkemængde ned? Ja, åbenbart. Kritikken går på, at irakerne plyndrede medens US og UK-soldater "bare så på". Så man skulle altså have beskyttet irakerne imod dem selv, og så er det naturligvis amerikanernes skyld.
Men kan nogen forestille sig, at det første befolkningen ville tænke på i f.eks Danmark, Tyskland eller Italien ville være at plyndre deres egne museer? Dette "imposter-syndrom" virker til at rumme en del selvmodsigelser og fejlslutninger.
Og røveriet på museerne begået af irakerne selv er naturligvis ikke nogen unik begivenhed man i en streng optik kan klandre amerikanerne eller "vestlig besættelse" for. Nøjagtig det samme skete under "det arabiske forår", f.eks i Libyen, men også i Egypten da Mubarak blev afsat. Ja, Monica Hanna har til overflod selv skrevet en artikel om plyndringerne, abstraktet indledes sådan her:
After the events of January 25, 2011 the police and security forces abandoned their posts, leaving the country open to lawlessness and disorder. Among the casualties of police absence was Egypt’s heritage.
Og så er det ellers side op og side ned omkring eksempler på hvordan gravplyndringer og ødelæggelse af gamle bygninger osv har taget fart siden "revolutionen". I dag har den omfattende gravrøver-industri taget moderne teknologi såsom geosonar mv. i brug. I bedste fald kan man tale om en mærkværdig dobbelthed hos Hanna. Men det bliver endnu mærkeligere.
Slaveri, vold, massedrab, imperialisme
Det er som om den gode dr. Hanna og Informations journalist slet ikke kender historien. Eller ikke ønsker at vide noget om den overhovedet. De faktiske forhold i jernindustrien, som Storm P. skrev i sin novelle, ville jo også være en aldeles stor belastning for narrativet. Egypten har ikke været plaget af vestlig imperialisme, det er faktisk kun perioden 1882-1922 hvor Egypten kan siges at være en britisk koloni. Før dette var Egypten underlagt diverse sultaner, især osmanniske (læs tyrkiske) og før dette var det en slags koloni drevet fra Bagdad og lignende fjerne kalifater, hvor man dårlig nok var fysisk tilstede. Man kunne inddrive skatter - og frit plyndre - imod en vis form for sikkerhed og stabilitet. Altså imperialisme. Før dette var Egypten som bekendt den romerske kejsers personlige ejendom, og før dette har vi omtrent som nævnt 32 dynastier bestående af forskellige etniske grupper, over en periode på +3.000 år, splittet op af et par mørke, ukendte middelaldre.
I virkeligheden var det den korte britiske tilstedeværelse som igangsatte ophævelsen af slaveri i Egypten, men det herskede langt op i 1900-tallet. Ingen af de lande, som vi i dag kalder arabiske, tog selv initiativ hertil. Det gælder også osmannerne, der først efter nederlaget WWI ophævede slaveriet. Det skete i 1918, da Ataturk ville skabe en moderne tyrkisk stat ud af resterne. Helt op i 1980'erne levede der i Tyrkiet afrikanere, som kunne berette om hvordan de var blevet fanget ind, kastreret og så sendt på den lange dødsmarch gennem ørkenen til Nordafrika. Osmannerne og araberne importerede estimeret 18 mio slavegjorte afrikanere, det skal sammenlignes med den europæiske transatlantiske slavehandel vi ved udgør omtrent 12 mio. Faktisk hedder slave slave, fordi osmannerne også brugte østeuropa som slave-revir gennem ca 500 år. Mange blev eksporteret til kalifaterne på den iberiske halvø, og der var så mange, at dette at være af slavisk afstamning, slet og ret blev synonym med det at være slave, også på en række europæiske sprog. Det er muligvis baggrunden for f.eks Ungarns store uvilje imod "ikke-vestlig" indvandring. Landet blev i 100 år drevet som sultanens personlige ejendom, på en facon der ikke lader "Fristaten Congo" noget tilbage i grusomhed.
Men alligevel kan man i Informations artikel læse:
»Hør lige her. Løbet er kørt. Vi kan ikke længere operere efter museer, der sidder fast med en etik fra det 19. århundrede. Dengang var alt lovligt. Slaveri, vold, massedrab, imperialisme var alt sammen normalen. Sådan er det ikke længere. Folk vil gerne besøge et etisk sted. De gamle institutioner er voldelige. De nye skal ikke være sådan« siger Monica Hanna.
Det er en grotesk og uhyrlig påstand, der savner ethvert belæg. Ikke blot er det jo skrupforkert, British Museum, Glyptoteket osv. er ikke "voldelige", og de støtter bestemt ikke op om slaveri, vold, massedrab og imperialisme. Og de har aldrig gjort det - det var heller ikke normen i anden halvdel af 1800-tallet, som der refereres til. På det tidspunkt havde de fleste europæiske lande afskaffet slaveriet, i modsætning til de "arabiske lande", og prøvede at påvirke stemningen i samme retning blandt lokalbefolkningerne i de såkaldte kolonier, for t.ex Danmarks vedkommende lejede områder. Det gjorde Danmark også på Guldkysten, men det endte blot i bitterhed, afbrænding af plantager osv, for de lokale konger mistede jo deres største indtægtskilde. Hvis Egypten er blevet udsat for vold og massedrab, så er det fra osmannernes side. Og den nuværende befolkning har udryddet den oprindelige. Ikke briterne.
Det er korrekt, at det helt store perverse eksempel på kolonialisme samt "slaveri, vold, massedrab, imperialisme" - Fristaten Congo - stammer fra denne tid (1885-1908). Men der rejste sig (i modsætning til de arabiske lande og osmannerriget) en stor protestbevægelse i Europa, USA og så langt væk som Australien. Kong Leopold II måtte til sidst afstå Congo til den belgiske stat. Men det er netop et fint eksempel på at stemningen på dette tidspunkt generelt var blevet "moderne", og ikke et eksempel på at det var "lovligt" eller "normalen" - faktisk tværtimod. For at sige det lige ud: Information videreformidler Fake News! Øv.
Rosetta-stenen
Så er det tid at dvæle lidt ved hele omdrejningspunktet for artiklen. I artiklen kan man læse at :
»Rosettestenen er jo helt central for Egyptens selvforståelse. British Museums besiddelse af stenen er et symbol på vestlig kulturel vold mod Egypten. Den sten skal hjem til Kairo. Punktum!«
Men som tidligere fastslået, der har ikke været megen "vestlig kulturel vold" mod Egypten. Det er en kortvarig periode, at Egypten overhovedet var en del af kolonispillet mellem England og Frankrig. Men ja, det var den arkæologi-interesserede Napoleons soldater der fandt den :
Rosettestenen, siger Monica Hanna, endte i Storbritannien, fordi den britiske general Sir Ralph Abercromby besejrede Naploeons styrker i 1801 uden for Egyptens nordlige kyst. Efter en overgivelsesaftale i 1801 blev stenen samt et dusin andre artefakter overdraget til briterne, hvorefter de alle endte i London.
»Egypterne havde intet at sige i den aftale. Rosettestenen er et krigsbytte,« siger Monica Hanna.
(Læg mærke til stavefejlene. Informations korrekturlæser var åbenbart syg den dag). Men ja, formelt er det korrekt. Men det italesættes som et "krigsbytte" og, hvis man læser artiklen, et udtryk for vold rettet imod egypterne selv, altså den nulevende arabiske befolkning, som intet har med Rosetta-stenen at gøre overhovedet. En forvrøvlet italesættelse. "Rigtig" krigsbytte i den sammenhæng kan man sige er f.eks svenskernes ran af Sjællandske Lov, tyskerne stjal Flensborgsamlingen osv. I dansk sammenhæng sad man på islandske håndskrifter i århundreder, fordi Danmark havde koloniseret / erobret Norge, konkret Flatøbogen og Codex Regius som gode eksempler. Det er rigtig krigsbytte. Men det er ikke krigsbytte at finde en sten og tage den med hjem.
Og hvad ville der være sket med Rosetta-stenen, hvis ikke den var fundet vigtig for nogle europæere i starten af 1800-tallet?
- Den var brugt som del af en bygningskonstruktion
- Eller knust til skærver
- Hvis en gravrøver havde fundet den, var den splittet op i mange mindre dele for at maksimere profitten, det var jo blot en sten med en masse uforståelig tekst på, og det kan køberne af oldsager godt lide.
Og så havde vi aldrig haft et geni som Champollion der kunne kigge på den, og de egyptiske hieroglyffer ville stadig have været en gåde. Stenen, og den sammenhæng, ville simpelthen være gået til, hvis ikke den var fragtet til Europa og studeret af "nørder". Champollion dechifrerede hieroglyfferne, men det var åbenbart udtryk for (citerer igen Information):
Rosettestenen er jo helt central for Egyptens selvforståelse. British Museums besiddelse af stenen er et symbol på vestlig kulturel vold mod Egypten. Den sten skal hjem til Kairo. Punktum!«
Men den ville jo aldrig have fandtes hvis ikke Napoleons soldater havde fundet den. Og dens betydning var blevet afklaret af europæere. De "moderne" egyptere har stort set ikke bedrevet andet end at se deres landskab, som de intet har at gøre med historisk og etnisk, som en handelsvare. Og det er vanskeligt at se hvordan omtrent 40 års britisk koloniherredømme kan overrule 500 års arabisk vold, og 600 års osmannisk vold. Og det er jo ikke som med islændingene, hvor man med relativ stor sikkerhed ved at deres forfædre skrev de islandske sagaer.
Så påstanden om en slags vestlig "universalisme" er i sig selv bevist alene via Rosetta-stenen. Det er nærmest det dårligste eksempel af alle dårlige eksempler, man overhovedet kunne finde på, hvis det er man er tilhænger af "vestlig vold"-narrativet.. Det burde en journalist have været opmærksom på. Det burde Information have været opmærksom på.
Det er nogle arabere, som kaster vrag på at europæerne har dykket ned i nogle andres fortid, på jord de selv har erobret / koloniseret. For det gamle Egypten har intet med arabere at gøre. De fandtes slet ikke dengang. Egypten er i dag det, man kan kalde en arabisk koloni, akkurat som Tyrkiet er en mongolsk-turkmensk koloni, som har smadret 2.000 års græsk historie. Eller stjålet den.
Hvornår får europæerne Hagia Sofia tilbage? Formentlig aldrig. Men det er også "krigsbytte". Hvis man skal følge Informations præmisse til ende.
Tjo, det følger vel traditionen
Jeg forstår godt at Information bringer denne artikel. Her i juledagene er der tradition for at de moderne danskere skal piske sig selv, føle sorg over alle deres ugerninger osv. I megalomanisk optik tror man andre har det dårligt, fordi man selv har det godt, men ingen har det jo særlig godt alligevel - og det er så staten eller politikernes skyld. Osv osv. En slags massepsykose. Men lige Information kunne godt have fakta-tjekket denne artikel, før den blev lagt online.
Bemærk: Dette er et eksempel på brugen af Dfo's Kommentér link-funktion, der findes oppe øverst i skriv-menuen.