Hvorfor Det frie ord?

Der findes rigtig mange gode grunde til dette initiativ. Her er et par stykker ...

Fordi de "sociale medier" i stigende grad er blevet censur-fabrikker, hvor du risikerer vilkårlig udelukkelse blot ved at skrive et forkert ord.

Dfo kan du skrive artikler med "forbudte" ord og meninger, og så linke til teksten på de mere censur-orienterede medier med en neutral overskrift og manchet. Dfo undersøtter OpenGraph og Twitter cards.

Fordi der ikke længere findes åbne og frie hjemmesider i Danmark, hvor du kan "udgive" dine holdninger og debattere dem. 180grader var den sidste der om ikke lukkede, så slukkede.

Nyhedsgrupperne er væk, ejheller er "Sociale medier" fuldgode alternativer. Man har ikke kontrol over indholdet, og man er låst fast i meget simple formater, der ikke levner plads til overskrifter, fed skrift, indlejrede billeder etc. Og medier som Facebook, Instagram osv. er jo dybest set blot en uendelig strøm af ligegyldigheder som hurtigt er glemt igen. Så kan man gå på engelsksprogede debatfora som Reddit, men det undergår akkurat som andre medier en forvandling ift. hvad der er rigtig og forkert. Der findes en dansk subreddit, men den er hårdt modereret, stærkt biased og mest pjank og ballade. Det er dog stedet hvis ens omdrejningspunkt i livet er koldskål med kammerjunker ...

Fordi ganske få medieaktører kontrollerer debatten i Danmark. Måske 100 personer - overvejende enige - styrer benhårdt den danske meningsdannelse.

Det er nærmest umuligt at få optaget et læserbrev eller trænge igennem på andre platforme. Aviser, radio og TV er en incestuøs fætter-kusine fest som i høj grad er financieret af de 5.8 mio øvrige danskere. På Dfo kan du skrive en tekst der udtrykker en holdning, en raptus - eller den opgivende fortvivlelse mange føler, når de åbner en avis. Og så har den i det mindste fået et "hjem".

Fordi "debat" på danske mediers hjemmesider udover hård moderation også er lagt ind under betalingsmure. Og hvor det ikke er tilfældet, er debatten lagt i hænderne på "sociale medier" som høster enorme mængder data ind om brugernes gøren og laden.

Så enten kan du betale et svinedyrt abonnement, og allernådigst skrive i et diminutivt tekstfelt gemt bag en betalingsmur, hvor du til overflod risikerer at blive bortcensureret (uden forklaring). Eller også sælger medierne dig f.eks til Facebook, der taknemmeligt stiller platform til rådighed. Uanset hvad er du bare en ko der skal malkes. Danske medier bryster sig af være garanter for den demokratiske debat og samtale, et slags "Folkestyrets esse". Men de er faktisk kun intereserede i dine penge, ikke din holdning.

I folkedybet sidder titusindvis af mennesker med legetime, gennemtænkte holdninger - måske er du blandt dem - som har oplevet at få afvist samtlige læserbreve eller forsøg på debat. Du har måske ikke en fin titel. Du kender ikke en journalist der kam promovere dit forsøg. Din mening er måske skæv eller afvigende,i forhold til det brede leverpostejs-narrativ.

Men hvad med Facebook osv?

Facebook er også en censurfabrik, og det nytter jo intet at skrive et debat-indlæg til en håndfuld venner. Facebook er et flygtigt medie, en uendelig strøm af ligegyldigheder - så snart du har postet dit opslag er det i princippet glemt. Det er ikke en platform designet til debat, og det er umuligt at søge gamle opslag frem i t.ex Google. Samtidig sætter platformen store begræsninger for hvordan du kan udforme et debat-indlæg.

Det Frie Ord vil være platform for den glemte og afviste debat

Det virker naturligvis for dem med hundredtusindvis af følgere, under 1.000 personer har reelt mulighed for at deltage i debatten. Det debat og opinion med ganske få undtagelser pendulerer omkring den lille samme personkreds, som har næsten enslydende elsydende samme ogle ganske få medieaktører benhårdt kontrollerer meningsdannelsen i Danmark.

Samtidig er danske medier en smal og meget sammenspist verden, hvor alle kender hinanden. Det er ganske få mennesker som kontrollerer nyhedsstrømmen og ikke mindst meningsdannelsen i Danmark.

Den manglende diversitet sætter desværre sine begrænsninger for den fordomsfrie og progressive debat. Det er meget svært for menigmand at komme til orde.

Opinionsdannelsen er i store træk trefingret: Journalister, venner fra den kreative klasse eller højtuddannede med fine titler, som legetimerer og berigtiger førnævntes holdninger.

Den rygende pistol kan findes i Internettets fremkomst. Førhen kunne aviserne med god ret afvise læserbreve og opinion på grund af pladshensyn. I dag er mængden af spalteplads i princippet ubegrænset, alligevel overstyrer aviserne med hård hånd den almindelige danskers mulighed for at blive hørt.

Og det kan jo undre at sige nej til helt gratis indhold, som kan skabe trafik og revenu. Især når aviserne over een kam klager over faldende indtægter. På trods af dette levnes der ikke meget mere plads til opinion end i print-udgaverne, og adskillige aviser har enten helt droppet kommentarsporene, eller tilbyder dem i en stærkt censureret udgave.


til de rigtige holdninger Faktisk er flere avisers webplatforme gået i en slags regressionsmode. . Helt gratis indhold som kan ge Flere aviser har ved siden af rigid censur adgang til ørenlyd. Og det er desværre Man skulle have troet, at med den ubegrænsede plads Internettet har giver aviserne, at så ville de i åbne op for Opinionsdannelsen er i store træk trefingret: Journalister, venner fra den kreative klasse eller højtuddannede med fine titler, som legetimerer og berigtiger førnævntes holdninger.


der fabrikerer holdninger, venner fra den kreative klasse der fabrik

Hvis ikke man er journalist eller tilhører den såkaldt kreative klasse, så er det ganske vanskeligt. Man kan Opinionsdannelsen har massiv slagside ift. Mediernes journalister fabrikerer selv holdninger, eller lader vennerne , og ganske få meget få mennesker reelt styrer meningsdannelsen i Danmark

Danske medier er også en sammenspist klub, hvor alle kender alle. ufattelig lille andedam, hvor alle kender alle. De danske medier udgør også en utrolig lile Det er sådan set ikke ikke et problem i sig selv.